To pensionister i kuskematch
To pensionister i kuskematch
Søndag afholdes Nord Groups Kuskematch på Årjäng. Her der der deltagelse af to meriterede pensionister.
Stefan Söderkvist og Torbjörn Jansson, der afsluttede deres karrierer som kuske i henholdsvis december 2019 og oktober 2023, gør comeback på søndag i Nord Groups Kuskematch.
Her møder de blandt andre Lars Anvar Kolle, som kører den svenske 4-åring Zenmeister (e. Perfect Spirit). På startlisten finder man også de norske heste Mustang Valley (e. Brad de Veluwe) og Max Orlando (e. Orlando Vici), der får henholdsvis Oscar Uhrberg og Göran Lihv i sulkyen.
Torbjörn Jansson blev allerede sidste år lokket ud af pensionisttilværelsen for at deltage i samme kuskematch, hvilket resulterede i en fejret sejr. Spørgsmålet er, om han kan gentage succesen i år.
Stefan Söderkvist opnåede i sin karriere imponerende 3.263 sejre og kørte millioner ind.
I 2019 valgte han at trække sig tilbage fra travsporten for at bruge mere tid med familien. I dag nyder han livet som pensionist, men på søndag er han tilbage på banen for en stund.
Fotos af
Stein Larsen – Trav365.no.







