To heste udgået på derbyauktionen
Lørdag den 28. august afvikles årets derbyauktion på York Stutteri i Hørsholm med foreløbig to heste, der ikke kommer under hammeren.
Efter salg er hingsten Isaac (nr. 20), med Maharajah som fader og Elegant Lady som moder, blevet slettet fra auktionen.
Desuden er Idefix Shadow (nr. 27), som er efter Broad Bahn og Riddle, blevet fjernet fra listen. Det skyldes sygdom.
Med to udgåede heste, skal 57 heste dermed under hammeren. Igor Nordic, som den første og Jumanij S H, som den sidste.
– Vi forventer at kunne afvikle arrangementet på tre timer, siger DTCs daglige leder Klaus Storm.
Flere derbyvindere er solgt på auktionen
Igennem årene er flere derbyvinder solgt på auktionen, og det er til pris, som ikke nødvendig behøver at være en herregård.
I 2017 købte Stald Chili med flere Extreme på derbyauktionen for 150.000 kroner. Den vandt Dansk Trav Derby i 2020.
Året før blev Derbyvinderen fra 2019, Dumbo under navnet Dollar C N købt af Stutteri Disney for 60.000 kroner.
2017-derbyvinderen Bvlgari Park blev også handlet på auktionen. Det skete i 2014 for 165.000 kroner, hvor Stald Søndergaard købte hesten.
Winston Sisa, der vandt derbyet i 2015, blev ligeledes købt på auktion. Køberen var Jacob Wolfsohn for blot 35.000 kroner.
Foto af





