Tilgang til Ole G Nielsen
1.juni 2019 kunne Ole G. Nielsen, efter en årrække i USA som førstemand for én af landets største trænere, vende hjem og etablere sig som selvstændig på Skive Trav. Nu, snart to år senere, kan han fremvise en stald, som på nuværende tidspunkt består af 18 heste.
Hans varemærke er primært at være unghestetræner, som er det, der interesserer ham mest. Men det er også nødvendigt at have startheste i stalden.
I den forbindelse tæller staldlisten netop nu løbsheste. I derbyweekenden starter stalden tre heste og blandt disse en ganske interessant debutant.
På den svenske Kriterieauktion sidste år købte Ole G. Nielsen hoppen Hyacint Brick til Stald Pimax for den nette sum af 230.000 SEK. Hyacint Brick har Muscle Hill-sønnen Tobin Kronos som fader og har i Blazing Kemp samme moder som sejrshesten Bandit Brick (Yankee Glide).
Travet.dk har siden fremvisningsløbet i Skive fået flere henvendelser omkring Hyacint Brick, der debuterer på fredag. Her sidder Birger Jørgensen i sulkyen.
Det skulle være lidt ud over det normale lyder meldingen.
Tilgang af to nye heste
Ole G. Nielsen har netop sagt velkommen til to velafstammede heste i form af åringerne Kendrick K.W.(Maharajah) og French Omelette (Nuncio).
Inden han drog til USA arbejdede Ole G. Nielsen i flere år hos stortrænere i Norge, og herhjemme har han bl.a. arbejdet hos Jeppe Juel.
Nu har Skive-træneren sagt velkommen til to nye heste.
Foto Skive Trav – Arkiv Foto.





