Tilgang til Jan Friis
Skive-træner Jan Friis har sagt velkommen til norske Brightsideoflife. Det fortæller Jan Friis til Travet.dk onsdag morgen.
Brightsideoflife er en norskfødt hoppe født i 2020. Hun er efter Zola Boko og hoppen Thai Lovely. Jan Friis har i forvejen billedskønne Maharani (Maharajah) i træning, og der er tale om en lillesøster til denne.
Maharani starter i weekenden i prøveløb, når Billund indleder sæsonen.
Jan Friis har 27 heste på træningslisten netop nu, og med tilgangen af Brightsideoflife er man oppe på 28 heste. Det er en Jan Friis, som er godt tilfreds med staldsammensætningen.
“Jeg klager ikke, og vi kører på. Jeg synes det der fornuftigt ud med både ungheste og staldens løbsheste, indleder Jan Friis dagens samtale.
Jeg har nogle rigtig fine 4-åringer, og jeg forventer at disse kommer i maj måned. Der er en undtagelse for Frank Jr. Bounce, som har fået en lidt længere ferie end de andre 4-åringer.
Han har fået lov til at hygge sig lidt ekstra ovenpå en lang sæson sidste år, uddyber Jan Friis.
Jeg vil ikke fremhæve nogen frem for andre, men glæder mig over at 4-åringerne sidste år viste mig, at de ikke er langt fra de bedste i årgangen. En hest som Florida Flamingo synes jeg gennemgik en flot udvikling sidste sæson, hvor hesten løb en 14 notering.
Det er en hest, som jeg tror meget på i år indeholder yderligere udvikling. En stor flot hest, som jeg købte via jeres salgsmenu, og det har jeg ikke fortrudt et øjeblik.”
Travet.dk havde fornøjelsen af at besøge Jan Friis sidste år, hvor vi sendte live. Her fik vi en rundvisning på træningsarealet og hvilke træningsforhold Skive-træneren kan fremvise.
[useful_banner_manager banners=10 count=1]







