Tidligere årgangshest imponerede
Hvis man var i tvivl om niveavet på Frank Jr. Bounce (Wishing Stone), så fik man svar på tiltale i dag på Jydsk Væddeløbsbane. Her leverede Wishing Stone-sønnen en af karrierens bedste indsatser.
I 2-års årssæsonen var Frank Jr Bounce (Wishing Stone) med på den store scene. Det blev til en start i Dansk Opdrætningsløb, og det blev bla. til en tredjeplads i Auktionsløbet for Hingste Vallakker. Det blev til en fjerdeplads i Mark Ingdams – 2 års løb på Lunden.
Året efter blev det til sejr i Billund foran heste som Fantastic Design, Filibuster H og Franz Jæger med flere. Den sejr blev fulgt op med en sejr i Kriterieprøven, hvor heste som Fetlock Joint, Fang Gu Bakkely måtte se sig besejret.
Årets hovedbegivenhed var Dansk Trav Kriterium i 2020. Her blev det til en fjerdeplads bagved First Blood, Fossa og Felix. Det samme r, blev det til en fjerdeplads i Dansk Avlsløb for hingste vallakker.
En skade ødelagde hele 2021-sæsonen- Helt konkret blev Frank Jr Bounce ramt af en gaffelbåndsskade, og det blev således blot til fire starter.
Sat til salg som chancehest
I sidste sæson blev Frank Jr Bounce udbudt til salg som chancehest. Her skrev vi bla. at havde man tiden, kunne man erhverve sig denne på gunstige vilkår.
Det var der ikke mange der havde interesse i, og Peter Falck og familien gav Frank Jr. Bounce tiden til at blive klar. Den tillid svarede Frank Jr. Bounce for i dag, hvor hesten leverede en fremragende indsats.
I hænderne på Nikoline Nikolajsen tog Frank Jr. Bounce spids efter en 10 åbning og sidenhen en 1000 meters notering på 13. Det lykkedes alligevel af holde hjem til en vindertid på 1.14,1/1800 m. Auto.
Foto Ole Hindby.
–




