Thomas Fischer uddeler stor ros
Thomas Fischer har i dag været på Store Hestedag i Roskilde, og han er imponeret over den store arbejdsindsats der er leveret.
Vi har her på Travet.dk fået lov til at bringe følgende skrivelse:
I en tid hvor travsporten for det mest kun bliver omtalt negativt.
Blev man da helt glad i låget, efter i dag at have deltaget ved Store heste dagen i Roskilde.
På grund af Karina Rindom, har hestesporten i dag afviklet en helt fantastisk travsports dag i Roskilde.
Karina Rindom havde i samarbejde med Store Hestedags Teamet fået et Streetrace op og stå på en 200 meters ligeud bane på dyrskuepladsen.
8 heste deltog i 4 indledende heat, derefter semifinale og finale.
Langt over 1000 mennesker var tilskuere til de spændende løb.
Derudover var travsporten i den Store Arena i 25 min, hvor der også var flere tusinde tilskuere. Hvor pony, monte og travsporten blev omtalt og præsenteret.
Men uden Karina, Zasja og Niklas Roed var det her ALDRIG blevet til noget, så jer som ikke kunne/gad eller på anden måde var forhindret i at hjælpe og støtte op. MEN jo gerne i fremtiden vil køre travløb om større præmier med flere tilskuere og sponsorer.
Vil I ikke nok næste gang, i møder Karina, Zasja, Niklas Roed + alle de andre frivillige som var der i dag fra 7 til 18 og som også skal være der i morgen.
Bare giv dem hånden og sige tak for den kæmpemæssige indsats, de har ydet på vegne af os allesammen. De har brugt op mod 2 måneder på dette arrangement.
Ja, der var jo kun 12 – 15.000 heste interesseret mennesker på Store Hestedag i dag.
Man kunne jo undres, hvor alle de mest løntunge mennesker i travsporten var henne i dag, men ja, de arbejder nok ikke i weekenden.
Privatfoto.






