Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Nyheder

Thomas Bonde trænet hest i dagens V75 omgang på Kalmar

Thomas Bonde-trænede Lorelei Marie prøver i dag lykken i V75 spillet i Sverige. Den svenske hoppe hentede senest en tredjeplads på Fyens Væddeløbsbane, og i dag gælder det et forsøg til Diamantstoet.

Der venter vinderen 110.000 skr. Og køreturen bag Lorelei Marie varetages af Thomas Uhrberg.

Til ATG udtaler Thomas Bonde:

– Det er klart, når vi vælger at tage til Kalmar, så sker det med visse forhåbninger til en god præstation. –

Lorelei Marie var i 2016 med på den svenske Kriterieauktion, hvor hoppen blev solgt for 80.000 skr. Her fik danske Bo Falsig højeste bud på hoppen.

I dagens baneprogram er den dansktrænede hoppe ikke spået mange chancer, men når Thomas Bonde vælger at matche sin hoppe i det svenske V75-spil, så må det være med visse ambitioner.

Præstationen i forrige start indikerer, også at Lorelei Marie kan levere overraskelsen i dag. Hoppen galoperede i spids, men kom tilbage og tog fjerdepladsen. En præstation på samme niveau i dag, rækker et godt stykke vej.

Lorelei Marie starter i V75-2, som er tidssat til 16.42.

Flere danske interesser

Stutteri Laser kan i dag se set opdræt Firenze Laser (Marco di Jesolo) stille til start på Kalmar. Det sker i dagens V4-spil, hvor Firenze Laser starter i V4-3 med sin træner Joakim Lövgren i sulkyen.

Firenze Laser er programvindertippet til i dag.

Firenze Laser er programsat til at starte kl. 15.31.

Foruden Lorelei Marie og Firenze Laser er danskopdrættede Plyit Flax samt danske Bags Simoni til start denne lørdag på Kalmar.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet