Team Westergaard til Norge
Som oplyst tidligere på ugen står Nicklas Korfitsen overfor et par interessante dage. I dag gælder det Norge hvor der afvikles prøver til Norsk Trav Oaks på Momarken.
Bo Westergaard-stalden er på plads med to heste. Thai Brooklyn og Fairytale E P, der begge får Nicklas Korfitsen i sulkyen.
Thai Brooklyn vandt senest Norsk Travkriterium på Bjerke. En sejr, der indbragte fine 750.000 NOK.
I forbindelse med sejren udtalte Nicklas Korfitsen og Bo Westergaard:
Nicklas Korfitsen:
Det er min største sejr til dato. Vi viste at vi havde en god hest, og vi har satset på det her hele året. Jeg har drømt om at køre på disse dage siden jeg var helt lille, så det er fantastisk at prøve at vinde.
Bo Westergaard:
Det var fantastisk det her. Hun var tidligt klar, og hun har fået lov til at udvikle sig i Danmark i klasseløbene.
Dagens løb blev stik modsat af, hvad jeg havde håbet på inden. Jeg havde ikke regnet med, men må bare sige at hun indeholder en fart, som ikke mange heste har indenbords.
Thai Brooklyn ejes af Nordic Horse Farm AB og er opdrættet af Thaihester Egersund AB. Thai Brooklyn, stiller i dag til start med 11 sejre i 13 starter.
Staldens anden starthest Fairytale E P ejes af Stald E P og stiller til start med to sejre i karrierens 11 starter.
Nicklas Korfitsen deltager onsdag i EM, og der venter derfor et par interessante dage for det danske stortalent.







