Team Beck og Stengaard køber hest
De seneste dage, har der været stor aktivitet på salgsmenuen og en af de heste der er formidlet videre, er 3-årige Gipsy. Vi kan nu oplyse, at det er Team Beck og Stengaard, der har købt den evnerige traver.
Det er ikke første gang Christina Beck, der er licensindehaver i Skive formidler hest gennem Travet.dk.
– Vi mangler en løbshest, da Inka ikke er kommet sig over operationen og nok ikke gør det helt. Vi har en fin 2 års på vej, men mangler spændingen med en løbshest.
Michael vil gerne have en hest som står meldt i årgangsløbene. De er svære at finde, og vi har ledt længe.
Gipsy er måske ikke blandt de bedste i årgangen, men vi håber på hun måske kan blive en consolation hest. Nu skal jeg lære hende at kende, og så ser vi hvor langt det rækker, fortæller Christina Beck til Travet.dk. –
Salgsmenuen er vores største succes
Salgsmenuen er denne sides største succes til dato. Vi ønskede at tilbyde de danske opdrættere, aktive og hesteejere en platform, hvor de kunne sælge og købe heste fra.
Siden blev lavet på opfordring af to danske trænere, som savnede en dansk platform til netop dette. Sidenhen er flere kommet til med samme tiltag, hvilket er naturligt set med den succes, salgsmenuen har været.
Salgsmenuen er medvirkende til, at vi kan købe udstyr til streaming eksempelvis. Den er årsagen til at vi kan hente hjælp på storløbsdage, og den er stærkt medvirkende til vores eksistensgrundlag.
I dag bruger flere af de danske trænere, og opdrættere Travet.dk fast, når de skal have formidlet deres opdræt eller deres heste. Det er ingen guldgruppe at drive travmedie, og derfor er vi meget ydmyge og taknemmelige for opbakningen, som er med til at sikre og udvikle vores travmedie.
Arkiv foto





