06 jul2026
Af Ulrik Pedersen
Efter den tragiske brand i Saratoga:
Staten kræver øjeblikkelige sikkerhedstiltag
Natten til 17. juni blev Saratoga Springs ramt af en af de mest alvorlige staldbrande i nyere amerikansk travhistorie. En staldbygning med 18 heste brændte ned til grunden, og 17 heste mistede livet. Kun én hest formåede at komme ud ved egen hjælp og slap med lettere skader. Branden spredte sig ikke til de omkringliggende bygninger, men heste i nabostalde blev evakueret i hast, mens flammerne stod højt over baneområdet.
Tragedien udløste omgående reaktioner fra New York State Gaming Commission, som har det overordnede ansvar for regulering og sikkerhed på statens trav- og galopbaner. Allerede få timer efter branden blev der nedsat et panel bestående af tre personer, der fik til opgave at gennemgå både hændelsesforløbet i Saratoga og den generelle brannsikkerhed på de elleve baner i staten New York.