Sydjysk Hestesport – Ansøgning DTC
Vi kan nu i Sydjysk Hestesport informere om, at der er indsendt en ansøgning om licens til DTC (Dansk Travsports Centralforbund).
DTC skal behandle ansøgningen på den ordinære generalforsamling i juni måned 2021.
Med erhvervelsen af licens vil det være muligt for Sydjysk Hestesport at søge om drifts- og etableringstilskud til den midlertidige træningsbane, som der pt. arbejdes hårdt på at få igangsat. Vi har også i den forbindelse søgt Vejle Kommune om diverse tilladelser. Vi afventer svar indenfor de næste 3 måneder.
Den midlertidige træningsbane skal stå klar den 1. januar 2022. Det vil I høre mere om i en særskilt nyhedsmail.
Vi ser meget frem til beslutningen på DTC’s generalforsamling i juni måned og håber på en positiv tilkendegivelse.
Hilsen Bestyrelsen i Sydjysk Hestesport.
Travet.dk, har med tilladelse fra Sydjysk Hestesport fået lov til at låne ovenstående skrivelse.
Læs også – Ny forening drømmer stort om ny hestesportsarena.
Læs også – Konstruktivt møde med Kolding kommune.
Læs også – Travsporten i medierne.





