Sverige – To danske opdrættersejre
Dansk travsport satte sit præg på dagens løbsdag på Gävle, hvor to danske opdrættere kom i fokus.
Bjarne Fyenbo og Julie Malmros kunne se deres opdræt sejre.
Carl Halbak (Orlando Vici) leverede endnu en imponerende præstation søndag på Gävle-banen. I et GS75-løb med 20 meters tillæg viste han sin klasse og tog sejren med træneren Jörgen S. Eriksson i sulkyen.
Med en sluttid på 1.14,3 over 2160 meter og en overlegen margin på fem længder cementerede Carl Halbak sin status som en hest i topform. Sejren indbragte 35.000 SEK i præmie – en velfortjent belønning for en stærk indsats.
Se sejren her.

Julia Malmros
Julie Malmros har tidligere været professionel træner med base i Aarhus. I dag kunne hun se sit opdræt Gone Fishing sejre på Gävle.
I hænderne på Jimmy H Andersson sejrede den norskregistrerede traver i tiden 1.17,1/2140 m. Auto.
Sejren indbragte 35.000 skr.
Se løbet her.

Dygtig og ærlig
Det er en Julie Malmros, der flere gange har benyttet sig af vores salgsmenu, og også med nogle gode salg til følge.
Blandt de bedre handler har været Giantstone, der er blomstret op siden at Bjarke Haagensen overtog hesten.
Sidste år blev den årets sejrshest på Charlottenlund Travbane, og den indledte også 2025 med at vinde på samme bane.
Julie har tidligere også solgt Jokes On Me via salgsmenuen. En hest, der nu er hos Torben Hovgaard.







