Sverige – Sejr til Rosleff
På en torsdag med blot en enkelt dansktrænet hest på Åby, så kunne Victor Rosleff vinde for 24. gang i år.
Det blev til sejr med Nancy Hanks Boko, som i det daglige trænes af Patricia Van Der Meer på Jägersro.
Ekvipagen fik et afventende løb undervejs, og på sidste langside satte Victor Rosleff angreb ind i tredje spor.
På vej ind i opløbet fik parret grebet på den førende hest, og kunne skære målstregen først i 1.16,8/2140 m. Volte.
Der var 30.000 skr. i førstepræmie til kredsen bag hesten, som tog sin første sejr i karrieren.
Kan blive svært at nå sidste års cifre
Victor Rosleff vandt for 24. gang i år, men der er stadig et stykke op til sidste år, hvor den unge jockey havde et rigtig godt år.
I 2022 blev det til 50 sejre i 606 starter og det var med 5.635.261 skr. indkørte til hesteejerne, som benyttede danskeren.
Til gengæld har Victor Rosleff god mulighed for at kunne nå de cifre, som han havde året forinden.
I 2021 vandt Rosleff nemlig 39 gange og det skete i præcis 400 starter. Her blev det til 3.668.695 skr. i præmier.
Foto Lars B. Persson.







