Sverige – Emoji vandt 150.000 skr.
Emoji er klar til finalen i Paralympiatravet efter en overbevisende indsats på Jægersro. Det er ligeledes en sejr, der indbringer en finaleplads i finalen, hvor der køres om en førstepræmie på 1.5 million skr.
”Det føles rigtig godt, og vi har sagt hele tiden at vi skulle spænde buen kontinuerligt. Vi har ikke så mange heste af hans kaliber her i Danmark, som i eksempelvis har i Sverige.
Løbet udviklede sig til vores fordel, da jeg fik spidsen og sidenhen fik lov at bestemme lidt undervejs. Det hjalp selvfølgelig på tingene, kunne Flemming Jensen fortæller i vinderinterviewet med ATG.”
Den 7-årige Emoji ejes af Stald Praem og er efter Broad Bahn – Shelovesyoubutcher. Emoji er opdrættet af Annette Praëm som til dagligt danner par med Frantz Praëm.
Som datter af Susan Grøn, der i regi Stald Butcher har opdrætter og ejet en stribe travere igennem en årrække, har Annette Praëm i mange år haft opdræt af travheste tæt inde på livet. I 2015 fik hun selv chancen for at blive opdrætter af føl, da familiens SheLovesyoubutcher skulle debutere i avlen.
Løbet
I dag kunne Emoji tage spids fra start, og fremme i front kunne Aalborg-træneren styre begivenhederne. Ken Ecce havnede undervejs udvendigt på Emoji bag Bandit Brick, som leverede endnu en tiltalende præstation.
Vi skal også have med at flere af de betroede heste galoperede undervejs. Det skal dog ikke tage noget fra Emoji, da travløb nu engang handler om at løbe i trav.
Der blev på bagerste langside skruet på for tempoet, og i det moment galoperede Very Kronos. Det benyttede Flemming Jensen til at køre fra, og i slutfasen blev sejren ganske sikker.
Oppasser på Emoji er Tina Jensen.
Se eller gense løbet.
Opdateres med løbet inden længe!
Løbet kommer på dette link – Klik her.
Arkivfoto af KM FOTO.






