Sverige – Dansk Opdrætningsvinder sejrede
Opdrætningsvinderen fra 2018 sejrede i dag på Bergsåker.
I 2020 solgte Peter Rudbeck Eightdaysaweek til Frank Kjelde og Niels Thomsen. I den forbindelse kunne vi her på Travet.dk skrive:
– Det er egentlig en meget sød historie. Jeg har i mange år kendt Niels Thomsen og vi mødtes for nylig, hvor snakken kom ind på vores unge dage.
I den forbindelse fortalte jeg Niels, at jeg aldrig havde brugt mine konfirmationspenge. Den fangede Niels Thomsen omgående, og svarede tilbage, at det havde han da heller ikke.
Vi blev enige om, at tiden var inde til at bruge vores konfirmationspenge, hvis den rigtige hest dukkede op. Vi fik kort efter muligheden for at investere i Eightdaysaweek og slog til, lød det fra Frank Kjelde gennem telefonen i juni 2020.
Solgt til Sverige i december
Eightdaysaweek blev i december 2020 solgt til Sverige.
I samme forbindelse kunne Frank Kjelde oplyse:
– Vi har holdt skiftedag, og vi har solgt Eightdaysaweek til det nordsvenske og nærmere betegnet Anders Eriksson på Sundsvall. Han er solgt til en hårdtsatsende anpartsstald, som nok skal få stor gavn af ham.
I dag sejrede Eightdaysaweek for anden gang i år. Den danske traver sejrede i 1.15,2/2640 m. Auto.
Præmie 30.000 SEK.
I forhold til de danske løb, kan vi benytte de svenske løb i vores efterbehandling og til redaktionelt brug.
Se løbet her.
Arkivbillede af Eightdaysaweek.






