Sverige-aftalen: Hvad skal der til, før pengene følger med?

Travet.dk fik ikke svar på vores seneste mail til Dansk Hestevæddeløb. Nu stiller vi spørgsmålene åbent. Holder tidsplanen for Sverige-aftalen, hvad skal skabe indtægterne, og hvordan skal pengene komme hesteejerne, trænerne og banerne til gode?

Åbent brev til ledelsen i Dansk Hestevæddeløb.

Den 30. september fastholdt administrerende direktør Pål M. Tung ambitionen om at præsentere en endelig Sverige-aftale i oktober. Dansk Hestevæddeløb og Svensk Travsport var enige om hovedprincipperne, mens tal, procenter og konkrete vilkår fortsat var under forhandling.

I samme status beskrev Dansk Hestevæddeløb en fremtid, hvor sportens indtægter i højere grad skal afhænge af den aktivitet og vækst, sporten selv skaber. Det rejser spørgsmål om både muligheder og risiko. Dem vil vi gerne have svar på.

Aftalen vedrører alle, som lægger penge og arbejde i dansk travsport. Hesteejeren skal beslutte, om der er råd til endnu en sæson. Træneren skal planlægge sin virksomhed. Banen skal lægge budget og tilrettelægge løbsdage. De beslutninger bliver lettere at træffe, når rammerne er kendte.

Vi skriver den 15. oktober. Den udmeldte tidsplan er altså ikke overskredet. Men kan Dansk Hestevæddeløb fortsat stå inde for, at en endelig aftale bliver præsenteret inden månedens udgang? Hvis forventningen har ændret sig, hvad er så den nye tidsplan?

Der kan være god grund til at holde detaljer fortrolige under en forhandling. Men en opdateret tidsplan og en forklaring på de næste skridt bør kunne gives uden at svække forhandlingspositionen. Hvad mangler at falde på plads, og hvem skal godkende det endelige resultat?

Det næste spørgsmål handler om selve betalingen. Hvilken aktivitet udløser indtægter til dansk hestevæddeløbssport? Er beregningen knyttet til spilleomsætning, indtjening efter fradrag, danske løbs deltagelse i bestemte spilleprodukter eller flere forhold på én gang?

Det er mulige modeller, vi spørger til. Vi ved ikke, hvilken beregning parterne arbejder med. Derfor er der brug for en forklaring, som gør det klart, hvad sporten bliver betalt for, og hvilke dele af indtægtsgrundlaget de danske aktører selv kan påvirke.

Indgår spil på danske løb fra både Danmark og Sverige? Hvordan behandles eventuelle indtægter fra andre markeder? Og hvilke udgifter bliver trukket fra, før det beløb, der tilfalder sporten, bliver beregnet? Her kan selv tilsyneladende tekniske detaljer få stor økonomisk betydning.

Når aftalen bliver offentliggjort, bør den følges af et konkret regneeksempel. Vis, hvordan omsætningen bliver omsat til betaling, hvilke fradrag der indgår, og hvad der er tilbage til fordeling. Så kan de aktive vurdere modellen på et oplyst grundlag.

Et eksempel bør også vise, hvad der sker, hvis udviklingen skuffer. Indeholder aftalen en garanteret minimumsbetaling, eller vil indtægterne kunne falde mærkbart fra år til år? Hvor stor en del af økonomien bliver fast, og hvor stor en del bliver afhængig af resultaterne?

Det er afgørende for den risiko, sporten påtager sig. Hvis indtægterne bliver mere svingende, hvordan vil Dansk Hestevæddeløb så sikre en nogenlunde stabil planlægning? Skal der opbygges en reserve, og hvem skal finansiere den? Vil der være en overgangsperiode mellem den nuværende og den kommende model?

For hesteejerne melder et andet spørgsmål sig hurtigt: Hvad betyder aftalen for præmierne? Er målet at hæve dem, fastholde dem eller først og fremmest sikre finansieringen af det nuværende niveau? Det vil være nyttigt at få endeligt meldt ud her 1,5 måned før 2027.

Hvis aftalen giver flere penge, hvor stor en del forventes så at gå til løbspræmier? Bliver der fastlagt en fordelingsnøgle, eller skal fordelingen besluttes fra år til år? Og hvem får indflydelse på prioriteringen mellem præmier, banedrift, administration, markedsføring og øvrige opgaver?

Der er forskel på flere penge til sportens organisationer og bedre økonomi for dem, der ejer hestene. Derfor bør præsentationen vise, hvordan en eventuel fremgang skal kunne mærkes i staldene. Hvilke forbedringer vil Dansk Hestevæddeløb arbejde for, og hvornår kan de tidligst gennemføres?

Trænerne har også brug for at kende retningen. Hvis modellen forudsætter flere startende heste, hvilke initiativer skal så gøre det muligt? Skal der skabes bedre løbstilbud til bestemte klasser, eller forventes væksten hovedsageligt at komme fra flere heste og nye ejere?

Flere starter kræver, at det giver mening at tage af sted. Transport, personale og den enkelte hests løbsmuligheder indgår i regnestykket. Hvordan vil I sikre, at den aktivitet, aftalen skal belønne, også er økonomisk attraktiv for dem, der skal levere den?

For banerne bliver fordelingsprincipperne centrale. Skal den enkelte bane modtage penge efter sin spilleomsætning, antallet af starter eller andre mål? Hvor meget skal fordeles efter fælles hensyn, og hvordan vil modellen tage højde for banernes forskellige vilkår?

Løbsdage, starttidspunkter og placering i spilleprogrammet kan have betydning for mulighederne for at skabe omsætning. Hvis betalingerne afhænger af det kommercielle resultat, hvem får så indflydelse på disse rammer? Og hvordan sikres gennemsigtighed i de beslutninger, som påvirker banernes indtjening?

Vi vil også gerne vide, om aftalen medfører nye krav til faciliteter, løbsafvikling eller andre leverancer. Hvis banerne skal investere for at opfylde kravene, skal udgifterne med i vurderingen. Hvem betaler, og bliver der afsat tid og midler til omstillingen?

Endelig er der spørgsmålet om indblik. Vil Dansk Hestevæddeløb offentliggøre regelmæssige opgørelser over aftalens indtægter og fordelingen af dem? Vil de forventninger, der præsenteres, kunne sammenholdes med de faktiske resultater, så sporten kan følge med og stille spørgsmål undervejs?

Vores ubesvarede mail er anledningen til dette åbne brev. Vi kender ikke årsagen til det manglende svar. Nu beder vi ledelsen om en samlet besvarelse, som kan give læserne et klarere billede af den aftale, der arbejdes på.

Travet.dk forstår princippet i at der forhandles, men de aktive har også krav på svar.  Hvis nogle forhold først kan beskrives efter en underskrift, så fortæl, hvilke det gælder, og hvornår oplysningerne kan forventes. Begynd gerne med tidsplanen, beregningsmodellen og fordelingen: Hvornår kommer aftalen, hvordan kommer pengene ind, og hvordan når de ud til sporten?

Det bør man kunne svare på.

Kan man ikke svare – så meld det ud, men bare at give pressen en kold skulder er for ringe.