Storløbsvinder går i avlen
En stjerne takker af, en af vores stjerner takker af, det har været en fornøjelse og en stor glæde, selv om du har udfordret os både på temperament og vilje, skriver Team Rask på deres sociale platform.
Her uddyber man:
“Du var Stald Rasks første årgangshest og du snuppede en Laurbærkrans i karrierens første start, det er der ikke mange der har præsteret.
Vi glæder os til at følge dine afkom på tæt hold, tak til hele familien Danielsen for at tro på at vi kunne gøre det bedste for Danielle D D.”
Blev storløbsvinder
Danielle D D blev storløbsvinder med sejren i Grand Circle 4-Års Championatet for hopper.
Danielle D D er vinder af 11 løb og 592.353 kroner, med rekord 1.12,4a.
Danielle D D vandt i 2018 Dansk Avlsløb for hopper.
Karrieren bød på en andenplads i Grand Circle 3-års Hoppe Championat.
Det blev til en tredjeplads i Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix.

Jeppe Rask
Der er nok at se til i forretningen hos Skive-træneren Jeppe Rask, der netop nu driver en trænervirksomhed med 27 heste på træningslisten. Jeppe Rask fik d. 25 oktober sidste år Franz Jæger i træning, og denne indledte med en andenplads i regi Jeppe Rask.
Den kommende weekend gør Franz Jæger sin anden start for Skive-træneren.
Stald Sotto meddelte i forbindelse med trænerskiftet:
– Vi har valgt at skifte Franz Jæger – som vi ejer sammen med FC Bryggen ApS – fra Flemming Jensen til Jeppe Rask, hvor vi i forvejen har 3-årige Kingsislandqueen i træning –
Mor til Franz Jæger er hoppen Ocarina F H, der selv var en fin væddeløber, med seks sejre og 284.598 kr. I avlen er hoppen mor til:
- Cadillac Shadow
- Dickson Shadow
- Electric Shadow.
Fotos af Burt Seeger og Hesselborg Foto.







