Stor hesteejer – Øger satsningen i Frankrig og Sverige
En af landets absolut største hesteejere er John Kirketerp, og han respekterer flertallets beslutning i DTS, men tager samtidig også konsekvensen af denne.
I går kunne vi bringe et tilsendt læserbrev fra Anders Helge Nielsen, der er medlem af DTS, og mange af de samme holdninger, deler John Kirketerp.
Travet.dk satte John Kirketerp stævne denne solbeskinnede fredag.
Er du skuffet over flertallets beslutning?
“Min holdning er at jeg at jeg er uenig med flertallet af medlemmerne på Lunden, men at jeg naturligvis fuldt ud accepterer deres beslutning, indleder John Kirketerp”
Vi erfarer andetsteds fra, at du øger din satsning udenfor landets grænser. handler det om de manglende præmier eller skuffelsen over det manglende ambitionsniveau.
“Når man som jeg og flere andre hesteejere, driver hestesport og opdrætningsvirksomhed i selskabsform, er vi forpligtiget til inden for en given periode at påvise en positiv drift.
Skulle jeg vælge at bruge et citat der blev fremhævet flere gange under generalforsamlingen, skal man “udøve rettidig omhu”, og derfor må jeg søge derhen, hvor præmierne er så store at driften potentielt kan hænge sammen.
De muligheder findes aktuelt i Frankrig og Sverige, hvorfor jeg udover at skulle tilpasse min hestebestand, ligeledes må ændre fokus, fortæller John Kirketerp til Travet.dk.”
John Kirketerp, er manden bag Stald Sotto.





