Steen Juul toppede 2020
Steen Juul blev med 39 heste i træning, den træningsstald i Danmark, der kørte flest præmiekroner ind af alle. Det fremgår af en oversigt, som vi har fået lavet til lejligheden.
Steen Juul stalden indkørte 4.446.011 kroner i 2020. Det er 415.536 kroner mere end Flemming Jensen på andenpladsen.
Bo Westergaard er vendt tilbage til dansk travsport og indtager tredjepladsen med 3.220.901 kr. Staldens heste vandt hele 117 sejre i 2020.
Morten Juul er den træner med færrest heste på årets top 5 liste. Skive-træneren driver en virksomhed med 27 heste, og i 2020 løb staldens heste 2.418.800 kroner ind.
Jeppe Juel afrunder vores top fem liste. Aalborg-trænerens heste har i 2020 vundet 20 procent af alle deres starter, og det er blevet til 61 sejre.
Steen Juul – Charlottenlund – 4.446.011 kroner – 39 heste i træning
Flemming Jensen – Aalborg – 4.030.475 kroner – 47 heste i træning
Bo Westergaard – Aalborg – 3.220.901 kroner – 61 heste i træning
Morten Juul – Skive – 2.418.800 kroner – 27 heste i træning
Jeppe Juel – Aalborg – 1.910.892 kroner – 33 heste i træning
Tags: Steen Juul






