Startlister – Racing Arena Aalborg
Racing Arena Aalborg afholder den 24. december løbsdag, og her er der netop kommet startlister. Løbsdagen indledes kl. 11.00 og har 10 løb på programmet.
Vi bemærker et stærkt starthold fra hjemmebanens Bo Westergaard denne dag. Bo Westergaard uddelegerer nogle af staldens køreture til staldens unge folk.
Kasper Foget er fortsat i Danmark og han har en enkelt køretur denne dag. Det gælder Pauli Andersen-trænede Sally Miss Alice, som gør karrierens femte start.
Vi bemærker at norsk bosiddende Patrick Larsen er hjemme på ferie. Det benytter han til at køre Arkibal Tamsen for Viktor og Victoria Larsen.
Flemming Jensen har flere interessante heste på startlisten denne dag. Vi bider mærke i, at man overlader staldens Fewofakind til kollegaen Knud Mønster denne dag.
Startlisterne
Dagens startlister findes på dette link.
Travet.dk forventer at lave anpartsspil til denne dag på vores gruppe hos Derby25, hvis man skulle have lyst til at være med. Det gør vi for at bidrage til spilomsætningen i den udstrækning vi kan.
Desværre må Racing Arena Aalborg ikke have publikum denne dag p.g.a. de nye Covid-19 restriktioner. Restaurantens Julestue arrangement gennemføres dog som planlagt med start kl. 10.30.
Foto Travet.dk.







