Spændende fredag på Fyn
Der er lagt op til en spændende dag på Fyens Væddeløbsbane den 20. juni, hvor hele ni løb venter.
Vi kan desuden glæde os over, at ni af de startende heste på et tidspunkt er blevet formidlet gennem vores salgsmenu.
En af de bedre er uden tvivl Marc Bæk Nielsen-trænede Justlikejessejames, der har gået to imponerede løb i år.
Først vandt hesten ved Musketerdagen i Skive, hvor det var hollænderen Robin Bakker, der kørte hesten til start.
På Copenhagen Cup-dagen blev det også til sejr, hvor hesten vandt med svenskeren Magnus A. Djuse i sulkyen.

Kun seks modstandere
Udover Justlikejessejames, der får Birger Jørgensen i sulkyen, er der kun seks yderligere heste til start i løbet.
Den nu 5-årige hest starter yderst på vingen, idet ekvipagen har fået spor syv over 2140 m. Auto.
Den ene af modstanderne har også været igennem Travet.dks salgsmenu. Det er Greenday Tir, der starter for Kent Friborg.
I alt er det blevet til 11 sejre i 26 starterfor Justlikejessejames, der tidligere var i Familien Rudbecks ejerskab.

Jockeyer indleder
Michelle Mønster har vundet den montésejr efter den anden i år, men fredag eftermiddag skal hun også i sulkyen.
Det sker, når hun sidder bag Happy Love A V, der starter fra spor fem over 1640 m. Auto.
Udover Happy Love A V og Michelle Mønster, starter yderligere fem konkurrenter i løbet, der indleder løbsdagen.
Du finder startlisterne til Odense på fredag HER.
Fotos af
Flemming Andersen
Burt Seeger
Hesselborg Foto







