Solgt her – Jagter tredje sejr i træk
Mange heste har været formidlet via Travet.dk og en af disse er Giantstone, der starter på Lunden i aften.
Det er Nicolaj Haagensen, der atter får chancen bag hesten, som i det daglige ejes og trænes af faderen Bjarke Haagensen.
Ekvipagen kommer til start i Amatørserien på Charlottenlund Travbane, og det sker med startspor et over 2000 m. Auto.
Der er en førstepræmie på 6.000 kroner i løbet, og Giantstone er tippet som anden i banens officielle program.
Giantstone har vundet sine to sidste starter på Lunden og jagter dermed sin tredje sejr i træk for Nicolaj Haagensen.

Har været solgt to gange via Travet.dk
I april måned blev Giantstone formidlet gennem Travet.dk. Det var Julie Malmros, der ønskede at sætte hesten til salg.
Det var Bjarke Haagensen, der slog til og købte hesten, som ikke havde vundet løb inden den kom til sin nye ejer.
Giantstone har styrken som sin klare våben, men desværre har Giantstone drillet og hoppet mange penge væk i tidligere regi.
Hesten har været deltager i Dansk Opdrætningsløb, Auktionsløb for hingste, vallakker samt Jydsk 2-årings Grand Prix og Vagn Lønborgs 2-års løb.

Bjarke Haagensen
Bjarke Haagensen har en lang række flotte meritter, som blandt andet tæller flere-DM sejre, deltagelse i NM, deltagelse i Fegat Cup, deltagelse i EM og VM.
Lunden-amatøren er ikke kun en dygtig kusk og amatørtræner. Han er samtidig også opdrætter, og stalden tæller netop nu flere egne opdrættede heste.
I det daglige er Bjarke Haagensen beslagsmed foruden at være en dygtig travamatør.
Det er en familie som alle er godt engageret i travsporten.
Fotos af
Burt Seeger





