Skønne Danger Gardenia – Er blomstret op i nyt regi
I midten af 2021 blev løbshesten Danger Gardenia sat til salg på travet.dk af sin daværende bornholmske ejer. Det blev en kort proces for hesten, der blev solgt efter blot få timer på salgsmenuen.
I start nummer 49 blev det til karrierens første sejr for hesten, og i år er der sket ting og sager. I regi Anette Allerød har Danger Gardenia startet fire gange med to sejre til følge.
I går kunne formstærke Søren Demant Andersen sejre bag den veludseende traver på Fyens Væddeløbsbane. Den daglige træning står ejer Anette Allerød for, og man må rose det træningsarbejde, der er leveret med Danger Gardenia.
Danger Gardenia har inden ankomsten til Fyn haft svært ved at afgøre løbene til egen fordel, men det er der blevet lavet om på i fynboens regi. I går sejrede Danger Gardenia i tiden 1.18,8/2160 m. Volte.
Formstærk kusk
Danger Gardenia blev i går kørt til sejr af formstærke Søren Demant Andersen. Det var fynboen fjerde sejr i blot syv starter i 2022, og dermed er Søren Demant Andersen oppe på samme sejrsantal som sidste sæson.
I går kunne Søren Demant Andersen køre Danger Gardenia samt Smooth Ride til sejr. De to heste trænes begge af Annete Allerød Bekker.
Danger Gardenia er endnu et eksempel på, at gode og evnerige heste ikke behøver koste en bondegård.
Foto Gorm Foto.
–






