Skive – Sådan er det gået
I Skive indledte Flippa B (Ens Snapshot) og Henrik Lønborg med at vinde dagens første løb.
Der var i dagens løb tale om føring fra start til slut for vinderhesten, som leverede en tiltalende indsats på den regnvåde bane i Skive. Dagens sejr var nr. to i år for den 4-årige hoppe.
Vindertiden for Filippa B blev 1.17,4/2060 m. Auto.
Bent B. Pedersen er ejer og opdrætter af Filippa B.
Se løbet her.

Skive-træner Knud Mønster har fin form på staldens heste for tiden og i dagens 2 løb kunne Knud Mønster sejre bag Ginai (Repay Merci). Den fine hoppe fik bestemt ikke noget foræret fra start, hvor Repay Merci-datteren fik tryk og sidenhen kunne Ginai alligevel afvise rygkørte konkurrencer i slutfasen.
Ginai sejrede i tiden 1.17,4/2060 m. Auto.
Ginai er ejet af Niels Grann og Michelle Mønster.
Opdrætter er Knud Mønster.
Se løbet her.

Rene Kjær kunne i dagens 3 løb tage sæsonens sejr nr. 133 og dette bag Nils Abild-trænede Fastandfurious P H (Ens Snapshot). Rene Kjær fangede på første langside andet par udvendigt. Her sad man indtil sidste sving, hvor man angreb gennem tredje spor og på en god afslutning kunne man sejre.
Vindertiden for Fastandfurious P H blev 1.17,5/2060 m. Auto.
Fastandfurious P H ejes af Nils og Bettina Abild.
De selvsamme er også opdrættere af vinderhesten.
Se løbet her.

Morten Juul-trænede Freiherr Faust (Great Challenger) sejrede i 4 løb for Birger Jørgensen. Freiherr Faust blev kørt til spids ind i første sving, og sidenhen valgte Birger Jørgensen at slippe spidsen til en offensivt indstillet Jeppe Rask. Der opstod angrebsplads ved indgangen til opløbet og så kunne Freiherr Faust afgøre.
Vindertiden for Freiherr Faust blev 1.17,1/2550 m. Volte.
Dagens sejr var den femte i karrieren. En karriere, der har budt på 17 starter.
Freiherr Faust er opdrættet af Stutteri Faust og ejes af Stald Freiherr Faust.
Se løbet her.

Et vinderodds på mere end 11 gange indsatsen på Nicklas Korfitsen er ikke hverdagskost. I dagens 5 løb sejrede stortalentet bag Bo Westergaard-trænede Chili Volo (Maharajah). Chili Volo blev indledningsvis kørt til inderbanen, hvor den fangede fjerde par indvendigt. Her sad man indtil sidste langside, hvor man søgte ud i andet spor og sidenhen kom i eget angreb. Chili Volo kunne slutteligt sejre efter en god afslutning.
Vindertiden for Chili Volo hed 1.16.6/2060 m. Auto.
Ejer er Trond Møretrø.
Opdrætter er Jørgen Jahre.
Se løbet her.

Dagens 6 løb gav sejr til Dennis Kristiansen og Zolo Sensation (Zola Boko). Efter en rolig start blev det til fjerde par udvendigt før Dennis Kristiansen angreb ind i sidste sving. I en fin afslutning kunne Zolo Sensation afgøre kort men sikkert til karrierens 11 sejr.
Vindertiden blev 1.15,2/2060 m. Auto.
Vinderhesten ejes af Kirsten Kristiansen.
Zolo Sensation er opdrættet af Sture og Ulla-Karin Fredriksson.
Se løbet her.

Freja Skovsende (Farifant) og Morten Friis var svaret i dagens 7 løb. Freja Sende havnede undervejs udvendigt på den førende for at få andet par udvendigt på sidste langside. I sidste sving galoperede flere heste omkring Freja Skovsende, som fik spidsen foræret og sidenhen blev sejren sikker.
Vindertiden blev 1.16,1/2060 m. Auto.
Vinderhesten ejes af Ekstra Bladets Travklub.
Freja Skovsende er opdrættet af Kim Skovsende.
Se løbet her.

Der blev vist god sport i dagens 8 løb, som var udskrevet som et amatørløb. Her kunne 15-oddseren Panzarotti (From Above (se) sejre for sin træner Dennis Møllenberg. Et godt løb leverede Dennis Møllemberg som ramte tredje par udvendigt og sidenhen andet par udvendigt inden en god afslutning sikrede sejren.
Vindertiden blev 1.16,3/2060 m. Auto.
Dennis Møllenberg står som ejer og træner af vinderhesten.
Panzarotti er opdrættet i Sverige.
Se løbet her.

Dagens løb for den højeste klasse blev vundet af Carna Sensei (Prodigious) og Flemming Jensen. Carna Sensei fik et løb i tredje par indvendigt inden Flemming Jensen satte sig ud som den første i andet spor. I sidste sving blev der plads bag den førende Dortmund inden det afgørende angreb blev sat ind via open stretch.
Løbsresultatet figurerer ikke på Trav.dk, hvor løbet som det eneste ikke figurerer. En vindertid, er derfor ikke tilgængelig kl. 18.30, hvor dagens løb er overstået.
Jesper P. Nielsen er opdrætter som ejer af Carna Sensei.
Den daglige træning står Flemming Jensen for.
Se løbet her.

Billedskønne Thunderstruck (Diamond Way) sejrede I dagen 9 løb. Det var sæsonens anden og karrierens 11 sejr, der i dag kom i hus. Der var tale om føring hele vejen rundt for den veludseende traver.
Vindertiden 1.17,3/1600 m. Volte.
Thunderstruck er ejet og trænet af Mads Hjortsballe.
Hans Åge Jacobsen er opdrætter.
Se løbet her.







