Skive-hesten debuterer på hjemmebanen i dag
Med Derbyweekenden på afstand med over en uge, er Skive Trav klar til at byde indenfor til en ny omgang mandagstrav med start klokken 17.00 Derbyvinderen på besøg.
Vi iler med et stort tillykke til kredsen omkring den suveræne Derbyvinder Get A Wish og hele kredsen bag ham, og det er klart dagens hovedattraktion at Bo Westergaard der kørte Get A Wish til den flotte storløbssejr, i dag gæster Skivebanen for blot at køre en hest.
Han er nemlig chauffør på Mariann Thorup Nielsen og Theo Damsgårds herlige 3-åring Heart Of Stone, som flere gange har vist den kan spise kirsebær med nogle af årgangens fløjheste, men har manglet det afgørende held for at have tjent væsentligt mere end tilfældet er med fatale galopper i både Grand Circle og Grand Prix-løbene.
Heart Of Stone bliver manges holdepunkt i stregspillene i dag, og den undgår næppe at blive V-spillenes største favorit.
70 Skiveheste vandt 9 sejre.
Det blev til mange stærke Skivepræstationer i Derbyweekenden, og der var fremskudte placeringer i begge hovedløbene, hvor Bent Svendsen-trænede Gianluca på en flot spurt nåede fjerdepladsen bag Derbyets 3 favoritter Get A Wish, Garfield og Gasolin. Gianluca var feltets mindst spillede hest, og dens præstation var virkelig flot og overraskende for de fleste.
Morten Juul-trænede Gonnabe Shadow fik også revanche for sin fatale galop i Derbyprøven ved at spurte ind på fin tredjeplads i Hoppederbyet, og når man så tager med i betragtningerne at der i alt var ni sejre til Skiverelaterede heste, kun overgået af Aalborgbanens ti flotte sejre, må man konstatere at det er i Aalborg og Skive at landets bedste heste holder til.
Den nye Skive-hest Highstone debuterer. Efter et godt prøveløb hvor Morten Friis kørte roligt med Highstone tilbage i februar måned, blev det besluttet at Jan Friis ville købe Highstone til Skive Travs næste anpartsprojekt. Kort efter prøveløbet og trænerskifte løb Highstone desværre ind i lidt problemer, men nu er den klar til kamp, og efter et afsluttende hurtigt arbejde på banen forud for løbsdagen i ugen op til derbyweekenden, blev det endeligt planlagt at Highstone denne mandag aften får sin debut.
Forhåbentlig vil mange af dens ejere være på banen denne aften, og se deres hest løbe i aftenens sidste løb, hvor den tillægges en rimelig chance for at være imellem de tre første i debuten. Vi er mange der krydser fingrene for den Jan Friis-trænede hest, som på dagen køres af Knud Mønster, der også sad bag hesten i det afsluttende arbejde forleden. Held og lykke til jer alle, indleder man i dagens baneprogram
Et baneprogram til Skive findes her – Klik her.
[useful_banner_manager banners=1 count=1]
–
–
[useful_banner_manager banners=19 count=1]






