Skive – Fine løb mandag aften
I 2018 havde Stutteri Ice hoppen Fiona Ice (Prodigious) med på Aalborg auktionen, hvor hoppen blev solgt for 30.000 kr. I dag står Bo Westergaard for træningen af den 3-årige hoppe, som i dag tog karrierens første sejr.
Fiona Ice tillod sig en galop i løbets afgørende fase, men kunne trods dette afgøre til sejr. Fiona Ice sejrede i tiden 1.18,5/2000 m. Volte. Fiona Ice ejes af Cowboyland Aalborg.
Som oplyst tidligere i dag, er det bornholmske stutteri ligeledes repræsenteret ved årets derbyauktion. Fiona Ice kan ikke give bedre reklame for det bornholmske stutteri.

Rene Kjær dagsbedst
Billund-træner Rene Kjær blev topscorer ved dagens løb i Skive. Det blev til to sejre for Rene Kjær, der både formåede at sejre bag Big Ben (Ens Snapshot) samt Alvin C G (Igor Front).

Flemming Jensen fik sin første trænersejr bag svenske Bitcoin (S J’s Caviar). Den 6-årige hoppe sejrede i tiden 1.15,5/2060 m. Auto, hvilket er hurtigste tid i år for hesten.

Skive-træner Bent Svendsen fik også en sejr med hjem. Det skete bag lånegodset Arkibal Tamsen (Great Challenger), som leverede et tiltalende indtryk, da denne ned gennem opløbet kunne afgøre i tiden 1.16,0/2060 m. Auto.

Det blev denne mandag også til sejr til Gordon Dahl, der kunne køre D A D Flamingo til årets tredje sejr. Den 5-årige vallak kunne efter en stærk præstation sejre i tiden 1.16,4/2020 m. Volte.
Se alle dagens løb her.
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her.
Fotos af Flemming Andersen.
[useful_banner_manager banners=12 count=1]





