Seven Nation Army sejrede i Napoli
Masiol-staldens Seven Nation Army dominerede løbet i Italien i aften.
Seven Nation Army vandt overlegent med en afstand på 50 meter til andenpladsen på Agnano-banen i Napoli.
Det er muligt at se eller gense løbet her.
Seven Nation Army vandt i tiden 1.13.2 på 2100 meter volte.
Dagens start var den anden siden trænerskiftet til Italien.
Seven Nation Army blev i januar 2022 købt til Danmark, og siden da har den 7-årige amerikaner imponeret stort, indtil en skade satte en midlertidig stopper for fremgangen.
Efter sin start i Oslo Grand Prix har hesten kæmpet med sygdom, der har drillet i flere måneder. Ejerkredsen kunne i april sidste år fortælle Travet.dk, at blodprøverne havde været langt fra normale.
Siden da er det blevet til tre starter, inden nye udfordringer opstod. I maj sidste år måtte Seven Nation Army slettes fra en start på Solvalla.
Ifølge Marc Munch Kjærgaard blev en gaffelbåndsskade opdaget mellem hestens start i Copenhagen Open 2024, hvor han præsterede flot trods store fejl, og hans planlagte start i Sweden Cup, som han måtte springe over.

Alessandro Gocciadoro, født i 1975 i Noceto, Parma, Italien, er en af Europas mest succesfulde travtrænere. Han har gennem sin karriere vundet adskillige store løb på tværs af kontinentet og har trænet flere topnavne inden for sporten, herunder Arazi Boko, Vivid Wise As, Vitruvio, Zlatan, Zalie Gar, Volnik du Kras, Virginia Grif, Axl Rose og Ultimaluna Grif.
Siden april 2021 har Gocciadoro haft licens i både Italien og Sverige, hvor Solvalla fungerer som hans svenske hjemmebane. Hans stald har markeret sig stærkt ved flere nordiske stordage og leveret imponerende resultater.
I løbet af 2010’erne begyndte Gocciadoro at køre regelmæssigt i Sverige og de øvrige nordiske lande. Han har tidligere haft en afdeling på Åbytravet (2013-2014) og driver nu en afdeling på Söderby gård (siden 2018). Når hans heste har konkurreret i Sverige, har han desuden haft støtte fra den erfarne travtræner Jori Turja.

Ha har markeret sig som en af de mest dominerende profiler i europæisk travsport de seneste år. Det er en bemærkelsesværdig udvikling siden dengang, han havde en filial på Skovbo for nogle år tilbage.
I år har Gocciadoro opnået flere store sejre, og en af disse kom, da den Alessandro Gocciadoro-trænede Diva Ek vandt årets udgave af Copenhagen Cup.
Flere danskejede heste er en del af Gocciadoros træningsstald, hvilket understreger hans tætte forbindelse til dansk travsport.
Fotos af
Burt Seeger.

