Sejr nr. 54 i år til Victor Rosleff
Sejrene kommer i en lind strøm til Victor Rosleff, som netop har sejret for 54. gang i år. Rosleff vandt på Åby med Robert-trænede Kemper Boyd (Googoo Gaagaa).
Det var første gang i karrieren, at Victor Rosleff varetog køreturen bag den 3-årige hingst, som i dag kunne notere karrierens anden sejr. Kemper Boyd gjorde i dag start nr. otte i karrieren.
Det danske stortalent afgav spidsen til den danske storfavorit Katmai, og Victor Rosleff gav dermed Kemper Boyd en god rejse bagved den førende favorit.
I sidste sving var det kun Kemper Boyd, der kunne følge med Katmai, og i en god afslutning kunne Victor Rosleff sejre bag Kemper Boyd i tiden 1.14,0/2140 m. Auto.
Præmie: 50.000 SEK.
Victor Rosleff var for år tilbage oppe og besøge Peter Untersteiner, og efter endt skoletid tog Victor Rosleff chancen og flyttede til Sverige. Her arbejdede han først som oppasser, mens der langsomt kom flere og flere køreture.
Her slog Victor Rosleff til og leverede i løbssammenhæng med bla. to svenske mesterskaber og V75-sejre. Det fik Sverige til at åbne øjnene op for danskeren, som ikke har taget den traditionelle vej fra ponysporten.
Victor Rosleff har stor opbakning fra familien som følger det danske stortalent i tykt og tyndt. Travet.dk har gennem flere år haft fornøjelsen af at møde mor Birgitte Rosleff på de danske travbaner.
Vi møder altid en meget stolt mor, der gerne fortæller om sønnens fremgange i det svenske. Birgitte Rosleff kan være stolt af sønnike og hans fremgange, og disse er udelukkende skabt af ham selv.
Her på Travet.dk har vi kendt til Victor i en lille 10-års periode, og udviklingen har været enorm. Det har været en interessant rejse, hvor familien startede med en enkelt hest, til at Victor i dag kører for flere af Sveriges største navne.






