Sådan gik det på Skive Trav
To kuske klarede sig bedre end andre ved løbene mandag aften på Skive Trav. Morten Friis og Dennis Kristiansen vandt begge to sejre, og tog sig dermed af halvdelen af løbene.
Det blev Anders Pedersen, der indledte ved at sejre med Freja Henley (Great Challenger). Parret overtog spidsen i første sving fra Golden Eye, og vandt i 1:17,3/2060 m. Auto foran Gismo og Frosty Ice.
Peter Rasmussen-trænede Early Tinghøj (Classic Photo) vandt med Birger Jørgensen. Det var efter føring fra start til mål i 1:17,4/2060 m. Auto. Det var med Figaro Juvel og Grandy Boom Bay på de næste pladser.
Efter et løb i andet par udvendigt kunne Funny Money (Great Challenger) afgøre for Jeppe Rask til sejr i 1:15,4/2060 m. Auto, og her endte Freiherr Faust og First One Diamond på henholdsvis anden- og tredjepladsen.
Morten Friis vandt sin første dagssejr med Kathrine Olesen-trænede Futteflagfis (Laughing Stock), der pressede sig til føringen på første langside og sejrede i 1:15,7/2060 m. Auto foran Elvis Shadow og Ilyushin.

Dennis Kristensen slog til med Number Wise K V (S J’s Photo), der sikkert nedkæmpede Girl On The Beach til slut og vandt i 1:18,8/2020 m. Volte. Tredjepladsen gik til Gardenia Dream.
Morten Friis havde advaret mod Tineke Borup-trænede Shaggy Millpond (Laddie) og det kom til at holde stik. Parret fik presset sig forbi J C Royalty Boko til slut og sejrede i 1:16,0/2550 m. auto foran J C Royalty Boko og French Quick.
Det blev anden dagssejr til Dennis Kristiansen, da han vandt med Zolo Sensation (Zola Boko), der sluttede godt af fra fjerde par udvendigt til sejr i 1:16,6/2610 m. Volte. Billie Jean og Palais Bourbon kunne tage de efterfølgende pladser.
Per Ryberg lukkede løbsdagen ved at sejre med Klaus Ryberg-trænede Poeten Blåbjerg (Lindy Lane) efter føring hele vejen i 1:18,9/2000 m. Volte. Dennis Kristiansen var tæt med andenpladsen til Pharell, mens Amazone Shadow var tredje.
Se løbene her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
Fotos af Flemming Andersen







