Sådan gik det på Lunden
På en blæsende fredag blev der afviklet væddeløb på Charlottenlund Travbane. Sådan gik det dagens løb.
Dagens første løb gav sejr til Jeppe Juel bag egentrænede Hollywood (Great Challenger). Den 4-årige hoppe sejrede i tiden 1.17,3/2000 m. Volte.
Jeppe Juel kunne sende Hollywood først over målstregen efter en god afslutning. Fra andet par udvendigt kunne Hollywood afgøre før Lady Hackstable og Freja Skovsende.
Se løbet her.
Femme Fatale
Dagens 2 løb gav sejr til Heidi Andersen-trænede Femme Fatale. Den røde hoppe sejrede i tiden 1.18,8/2000 m Volte og gjorde dette før Gambia og Caravaggio Jet.
Steen Juul kørte til spids på første langside og fik sidenhen lov til at styre begivenhedernes gang. Femme Fetale kunne lige akkurat afvise en velgående Gambia, som er værd at se op for næste gang.
Se løbet her.
Femme Fatale er ejet og opdrættet af Heidi Andersen.
Dempsey Cloc
Vi har sagt og vi har skrevet det før – Christian Clausen kører alt for få travløb i forhold til, hvad evnerne er til. I dag sejrede Christian Clausen bag Camilla Juul-trænede Dempsey Cloc.
Der var tale om føring hele vejen da Dempsey Cloc sejrede i tiden .16,3/2000 m. Auto og dette før Voltare P. Hill og Aronia.
Dempsey Cloc er opdrættet af Kaj Jørgensen og ejes af Rengøringsservice Danmark & Camilla Juul.
Se løbet her.

Galant Lund
Morten Juul tog ikke turen til Charlotteblund Travbane forgæves. I hænderne på Birger Jørgensen kunne Galant Lund sejre i tiden 1.14,8/1600 m. Auto. Galant Lund sejrede før Marilyn og Cash Heavy.
Birger Jørgensen kunne køre til spids med ca. 500 meter af løbet afviklet, og sidenhen blev det ganske enkelt for den 5-årige vallak, der dermed tog karrierens 10 sejr.
Galant Lund er opdrættet og ejet af Arne S. Sørensen.
Se løbet her.
Heimdal
Der stod Jeppe Juel og Heimdal (S J´s Caviar) på dagens 5 løb. Den 4-årige vallak sejrede i tiden 1.19,0/2000 m. Auto og dette før Frasier og Finegartner.
Der var tale om føring hele vejen, da Heimdal på overbevisende vis sejrede for femte gang i karrieren. En tiltalende model er denne Heimdal, som ser ganske interessant ud.
Heimdal er ejet af Ole Aaberg og opdrættet af Lisa & Victor AB.
Se løbet her.
Borups Racing
Ken Ecce sejrede bag Borups Racing og dette i tiden 1.15,2/2000 m. Auto. Borups Racing sejrede før Cody S og Express A P. Der var også en hilsen fra dommerne på 800 kr. Til Ken Ecce for uskøn drivning.
Borups Racing måtte gå en del af dagens løb som første hest i andet spor, men kunne alligevel afgøre i en tæt afgørelse med Cody S. Løbets storfavorit Patch Wibb var fjerde efter stor startgalop.
Borups Racing er ejet Per Anderberg m. flere og er opdrættet af Gustaf Thulin.
Se løbet her.
Emiren K
Thomas Fischer-trænede Emiren K (Great Challenger) sejrede I dagens 7 løb. Det skete i tiden 1.18,7/2020 m. Volte og før Esajas og Eistee Bakkely.
Der var tale om tidlig føring, og så kunne Emiren K afvise Esajas i en god opløbsduel. Det var anden afkomssejr til Great Challenger denne fredag.
Emiren K er opdrættet af Hans Kurt Jensen og ejes af vinderkusken Michael Appelt Nielsen.
Se løbet her.
Jytte
Det blev til karrierens første sejr da Steen Juul kunne køre først over målstregen bag egentrænede Jytte. Den 3-årige hoppe sejrede i tiden 1.20,6/2000 m. Volte og gjorde dette før Staro Poquito og Sunbee.
Der var tale om spids hele vejen for Jytte, der leverede et tiltalende indtryk.
Jytte er opdrættet samt ejet af Heide Racing ApS.
Se løbet her.
Alberte Mols.
Dagens løbsdag blev lukket og slukket med sejr til Alberte Mols, der sejrede i tiden .19,8/2020 m. Volte. Alberte Mols sejrede før Tchai Bakkely og Bowie.
Alberte Mols fik et løb bag den førende, for på bagerste langside at søge ud i andet spor. I en tæt opløbskamp kunne Nikolaj Olsen sende Alberte Mols først over målstregen.
Alberte Mols er opdrættet af Ingolf Dalsgård Olsen og ejet af L. Nøhr og E & N Olsen.
Se løbet her.
Fotos Burt Seeger.
[useful_banner_manager banners=4 count=1]







