Sådan gik det i Skive
Sådan gik det i Skive
Jeppe Juel og Nicklas Korfitsen klarede sig bedst ved løbene i Skive med to personlige sejre hver.
Travet.dk giver et tilbageblik på lørdagens ni løb store program med referater og billeder. Løbsrepriser er endnu ikke klar fra ATG.
Der er desværre nogle udfordringer med replays fra Skive i dag, det er sendt til den ansvarlige afdeling, oplyser BET25.

1. løb – Monroe K
Marc Bæk Nielsen-trænede Monroe K (Who’s Who) med Jeppe Juel i sulkyen. Ekvipagen kom fremad i sporene efter 800 meters kørsel og havnede udvendigt for førende Late Nite Nardos. Monroe K kunne til slut afgøre til karrierens første sejr i 1.18,4/2000 meter snore. Andenpladsen gik til Mafioso, mens tredjepladsen gik til Late Night Nardos.
Ejer: PT Handel & Konsulent v/P.Tindbæk
Opdrætter: Kim Kærslund
Træner: Marc Bæk Nielsen
Kusk: Jeppe Juel
Se løbet her.

2. løb – Eileen Edwards
Det blev Nicklas Korfitsen, der kunne vinde med egentrænede Eileen Edwards (Readly Express). Den svenskfødte fireåring kom til spids på første langside til åbningerne 14,7/500 meter og 16,6/1000 meter. Eileen Edwards sejrede i 1.16,2/2060 meter auto. Andenpladsen gik til Ideal Du Vincent, mens tredjepladsen gik til Kejser Pelle.
Ejer: Magic Moment HB
Opdrætter: Ecurie Diocles AB
Træner: Nicklas Korfitsen
Kusk: Nicklas Korfitsen
Se løbet her.

3. løb – Freiherr Faust
Henrik Lønborg-trænede Freiherr Faust (Great Challenger) vandt for Mads Hviid. Parret kom i tredje spor efter 700 meter og havnede udvendigt for førende Enforalle P, som den overtog føringen fra efter 1050 meters kørsel. Freiherr Faust sejrede i 1.14,0/2060 meter auto. Enforalle P og Diamant Østervang tog de efterfølgende placeringer i løbet.
Ejer: Stald Faust med travvennerne
Opdrætter: Stutteri Faust
Træner: Henrik Lønborg
Kusk: Mads Hviid
Se løbet her.

4. løb – Justlikejessejames
Det blev til anden trænersejr for Marc Bæk Nielsen, da Nicklas Korfitsen sikrede sig sin anden dagssejr med Justlikejessejames. Hesten kom fremad i tredje spor efter 750 meters kørsel og kunne kort tid efter overtage føringen til sejr i 1.13,9/2060 meter auto. Andenpladsen gik til Simply The Best, mens tredjepladsen gik til Hendrix.
Ejer: Till Invest I/S
Opdrætter: Peter Rudbeck
Træner: Marc Bæk Nielsen
Kusk: Nicklas Korfitsen
Se løbet her.

5. løb – Klinton
Jeppe Juel tog sin anden dagssejr, da han vandt med egentrænede Klinton. Ekvipagen kom til at sidde perfekt til i andet par udvendigt undervejs, inden angrebet kom fra Klinton i tredje spor i sidste sving, hvorfra femåringen sejrede i 1.13,0/2060 meter auto. Forest Jet tog andenpladsen, mens Here’s Johnny tog tredjepladsen.
Ejer: Team Juel
Opdrætter: Niels Juel
Træner: Jeppe Juel
Kusk: Jeppe Juel
Se løbet her.

6. løb – Jacobite
Det blev Kasper Foget, der kunne sejre med egentrænede Jacobite (Great Challenger). Den seksårige hest måtte gå den tunge gang, som første hest i andet spor undervejs, men den var alligevel stærkest til slut. Jacobite kunne afgøre til årets fjerde sejr i 1.14,9/2060 meter auto. Ihop og Kal El sluttede på de efterfølgende placeringer i løbet.
Ejer: Olsen & Thorsen I/S
Opdrætter: Michael Lønborg
Træner: Kasper Foget
Kusk: Kasper Foget
Se løbet her.

7. løb – Kungfufighting
Peter Rudbeck-trænede Kungfufighting (Nuncio) sejrede for Rolf Jørgensen. Ekivpagen kom til at sidde i tredje par udvendigt undervejs. I sidste sving kom angrebet i tredje spor og på en stærk afslutning sejrede femåringen i 1.13,3/2060 meter auto. Andenpladsen gik til Kalles Krisbe Notz, mens tredjepladsen gik til Emoji.
Ejer: Stutteri Hole In One
Opdrætter: Peter Rudbeck
Træner: Peter Rudbeck
Kusk: Rolf Jørgensen
Se løbet her.

8. løb – Loui L C
Det blev Casper Jensen-trænede Loui L C (Great Challenger), der kunne vinde for Casper M. Nielsen. Parret kom til at sidde som første hest i andet spor, men efter 1000 meters kørsel gik den i ryggen på førende Achy Breaky Heart. I opløbet kom angrebet via Open Stretch til sejr i 1.16,1/2060 meter auto. Knight For Real tog andenpladsen, mens Laban D D tog tredjepladsen.
Ejer: Louise Schumacher
Opdrætter: Louise Schumacher
Træner: Casper Jensen
Kusk: Casper M. Nielsen
Se løbet her.

9. løb – Aqua Photo N
Christian Andersen-trænede Aqua Photo N vandt det afsluttende løb for Lucas Kirk. Det blev til et løb i fjerde par indvendigt undervejs for Aqua Photo N, inden at angrebet i andet spor kom på sidste langside. Den norskfødte hoppe sejrede i 1.17,0/2020 meter snore. De efterfølgende placeringer i løbet gik til Gia Joint og Business As Usual.
Ejer: Stald VM & Lucas Kirk
Opdrætter: John S. Vatn
Træner: Christian Andersen
Kusk: Lucas Kirk
Se løbet her.
Fotos af Flemming Andersen













