Sådan gik de de åbne prøver
Den første åbne 3-års Prøve blev vundet af Nicklas Korfitsen og Bo Westergaard-trænede Gateway Damgård (Creatine).
Christian Lindhardt var offensivt indstillet fra start og kunne enkelt sætte sig på spidsen bag outsideren Godtfred Bork. Den førende blev kort efter udfordret af Golden Stone med Rene Kjær i sulkyen.
Der var stor spredning på feltet indledningsvis, hvor tre heste skilte sig ud. Et langt udstrakt felt, hvor kun Geo havde gjort sig bort med tidlig galop.
Christian Lindhardt forsøgte at dæmpe tempoet fremme i front, men tempoet var fortsat pænt ved 1000 meters passagen, som Godtfred Bork afviklede efter 1.15. Det fik Nicklas Korfitsen til at begive sig fremad gennem andet spor bag Gateway Damgård, som i ryggen fik Griezmann.
Griezmann tabte et par længder gennem næstsidste sving, og fik på den konto flere længder frem. I sidste sving stod det klart at fire heste skulle gøre op om sejren.
Nicklas Korfitsen og Gateway Damgård fik ind på opløbet taget på den førende, og formåede ned gennem opløbet af holde Golden Stone og Gibbs bag sig.
Vindertiden blev 1.18,0/2360 m. Auto
“Den har et godt hoved, og er god ti at hjælpe sig selv. Det når en travhest langt på.
Han har klar fordel af denne vej rundt, og jeg glæder mig til finalen, sagde Nicklas Korfitsen efter løbet.”
Kusk: Nicklas Korfitsen
Træner: Bo Westergaard
Ejer: Stald Sotto & Masiol ApS
Opdrætter: Kresten Andreasen
Se løbet her:

Enkelt for Gasolin i den anden prøve
Dagens anden åbne 3 års Prøve blev vundet af Steen Juul og egentrænede Gasolin (Ens Snapshot).
I et helt udramatisk væddeløb kunne Gasolin kort efter start overtage spidsen fra Grumbazz Kini, som i dag skulle have et rygløb og således blev det. Steen Juul fik efterfølgende fred fremme i spids og kunne efterfølgende afvikle 500 meter i 19 tempo.
Der var stor respekt for den førende, og Steen Juul fik lov til at bestemme alt. Det betød fortsat en 19 notering for 1000 meter, og positionerne var uændrede.
Steen Juul øgede tempoet på sidste langside, og man bemærkede at Jørgen Lorentzen bakkede sig fri fra inderbanen for at søge efter angrebsplads til Great Friction.
Der blev angrebsplads til rygkørte Grumbazz Kini, som forsøgte sig ned gennem opløbet. Gasolin kunne enkelt afvise til sejr før Grumbazz Kini og Great Friction.
Vindertiden blev 1.18,2/2360 m. Auto
“Han ved ikke altid, hvad han skal og jeg måtte kalde lidt på ham i dag. Han havde kræfter sparet over mål, fortalte Steen Juul blandt mere til Fast Track efter løbet.”
Kusk: Steen Juul
Træner: Steen Juul
Ejer: Henrik Poulsen Opdrætter: Hans Ulrik Jensen
Se løbet her:

Garfield sejrede enkelt
Den sidste og tredje åbne 3-års Prøve blev vundet af spilfavoritten Garfield (S J’s Caviar) og Jeppe Juel.
Jeppe Juel overtog spidsen efter en omgangskørsel fra Great Design, som undervejs havde ført med flere længder ned til det øvrige felt.
Garfield holdt efterfølgende tempoet oppe, hvilket gjorde det svært for de øvrige at tage meter ind. I sidste sving forsøgte flere konkurrenter sig, men true den førende Garfield kunne igen.
Det lignede et enkelt træningsarbejde for den sejrende hest, der vandt før en velafsluttende Ghandi og Gary La Marc.
Vindertiden blev 1.18,6/2360 m. Auto.
“Det er en utrolig svær bane, så jeg kørte et løb på sikkerhed. Han ligger bare i hånden, og alle skulle have lov til at køre med sådan en hest.
Jeg vil ikke bytte med nogen, og jeg tror jeg har den bedste. Den når langt uden uheld og sygdom, fortalte Jeppe Juel til Fast Track.”
Kusk: Jeppe Juel
Træner: Jeppe Juel
Ejer: Team Juel
Opdrætter: Niels Juel
Se løbet her:
Fotos af Ole Hindby.







