Sådan er det gået i Skive
Med tre sejre blev Birger Jørgensen aftenens mand i Skive. Alle sejre med heste i træning hos Morten Juul.
I dagens første løb sejrede Birger Jørgensen bag Trophy Catch-sønnen Elvis Shadow, der på en god langside kunne afgøre tingene. Elvis Shadow sejrede før Elbow og Ilyushin i tiden 1:16,8/2060 m. Auto. Dagens sejr var den femte i 12 starter i år for Elvis Shadow. Elvis Shadow er opdrættet og ejet af Lene Larsen.
Birger Jørgensen/Morten Juul igen i dagens 2. løb, hvor Birger Jørgensen kunne sejre bag hollandske Kluivert Boko (Virgil Boko). Kluivert Boko fik lov til at trave som første hest i andet spor og kunne derfra afgøre til karrierens anden sejr før Getafe og Galant Gejs. Vindertiden for Kluivert Boko blev 1:17,8/1600 m. Auto.
Som oplyst i morges, har Knud Mønster god form og fart på staldens heste i øjeblikket. Knud Mønster kunne i dagens 3. løb sejre bag staldens No Soup For You (Orlando Vici), der i sidste skridt kunne afgøre løbet til sin fordel i 1:17,4/2060 m. Auto før J C Royalty Boko og He Did It. No Soup For You er ejet af Stall No Soup For You. Vinderhesten er opdrættet af Stall Oddsnet.
Jeppe Juel vandt for anden gang i træk med den svenskfødte Blue Bird (Timoko), der kunne overtage føringen efter 400 meter og sidenhen sejrede i 1:16,3/1600 m. Auto foran Figaro og Figaro Juvel. Hesten ejes af Stald Pimax, der også ejer Bandit Brick, som er i træning hos Gitte Madsen.

Det blev til karrierens første sejr for Gowinner (Love You), som kom frem udvendigt efter en omgangs kørsel for at kunne få overtaget i sidste sving til sejr for Jan Dahlgaard i 1:20,4/2060 m. Auto med Geronimo Flamingo og Gutten Rose herefter. Den sidstnævnte var længe førende. Vinderhesten ejes af Congee ApS.
Stutteri Ice har god fart på deres opdræt for tiden og for tredje gang indenfor en uge kunne de notere opdrættersejr. Morten Juul-trænede Frosty Ice (Habitat) overtog for Birger Jørgensen på første langside og holdt til målstregen i 1:17,4/2060 m. Auto før Good Luck og Game Boy. Det er Lars Melin, der ejer Frosty Ice.
Mariann T. Nielsens El Nino (Ens Snapshot) leverede en god præstation, da den måtte trave, som første hest i andet spor inden den fik overtaget i sidste sving. Parret sejrede i 1:18,7/2000 m. Volte foran Eddie Ulkær og med Frodo Victory på tredjepladsen. Vinderen er ejet og opdrættet af Mariann T. Nielsen selv.
Michelle Mønster tog sig af montéløbet med Knud Mønster-trænede Wallander (Lindy Lane), der fik nedkæmpet den længe førende Vesuv og vandt i 1:17,7/2040 m. Volte. Der var tredjeplads til Albatros. Vinderhesten ejes af Bodil Rasmussen og Palle Jørgensen.
Det var Jørgen B. Pedersen, der vandt aftenens sidste løb i Skive. Det skete med Tristan J B (Imposant Sund), der sad i ryg på den førende undervejs for sidenhen at kunne sejre via Open Stretch i 1:19,9/2000 m. Volte før Admiral Muddi og Pharell. Jørgen B. Pedersen er selv ejer og opdrætter af vinderen.
Se løbene her
- løb kan ses her
- løb kan ses her
- løb kan ses her
- løb kan ses her
- løb kan ses her
- løb kan ses her
- løb kan ses her
- løb kan ses her
- løb kan ses her
Fotos af Flemming Andersen






