Rudbeck og Thomas Lind-Holm har øjne mod søndagens semifinaler
Peter Rudbecks Dowhatyoudodowell prøver lykken på Solvalla den kommende søndag. Det samme gør Thomas Lind-Holm opdrættede Furies Rain.
Peter Rudbeck havde i sin tid den fine hoppe Sweet Home Alabama. Den vandt Dansk Opdrætningsløb, Jysk 3-årings Hoppe Grand Prix og var anden i Dansk Hoppe Derby bag Sunbeam.
Han har solgt Sweet Home Alabama, men ejer den nu 3-årige søn Dowhatyoudodowell, der har Maharajah som far, og som er opdrættet i Sverige.
Dowhatyoudodowell skal søndag starte på Solvalla, hvor det gælder Breeders’ Crown for 3-årige Hingste/Vallakker. Her skal Jeppe Juel varetage opgaven bag sidste års nr. 4 i Svensk Opdrætningsløb.
Den 3-årige hingst har gjort 17 starter i karrieren med to sejre til følge. Præmiekontoen siger aktuelt 1.079.663 SEK.
.
Furies Rain prøver også
Thomas Lind-Holm er repræsenteret ved 4-årige Furies Rain (Muscle Hill – Alexia Ås), der er er lillebror til millionæren Ganga Bae.
Ganga Baes moder Alexia Ås, var selv en af sin årgangs bedste hopper. I Roger Walmanns træning vandt den Svenskt Oaks som treåring, mens hun som fireåring tog andenpladser i Stochampionatet og Drottnings Silvias Pokal – begge gange slået af tophoppen Fama Currit.
Alexia Ås, der nåede at tjente over fem mio. sek. i karrieren, afsluttede siden karrieren i Italien og fik også et par afkom dernede, inden Thomas Lind-Holm købte hende til Danmark.
Sikke et fantastisk køb af Skive-opdrætteren, og søndag gælder det en semifinale i Breeders’ Crown for 4-årige Hingste/Vallakker.
–
[useful_banner_manager banners=2 count=1]





