René Kjær gange tre
Der stod René Kjær på det meste af løbsdagen på Nykøbing Falster. Odense-træneren stod for halvdelen af de seks professionelle løb med sejre til trioen Ginetta, Enzo Design og Fernando N L.
Jan Kramer-trænede Ginetta indledte løbsdagen med debutsejr. Et rygløb på førende Cash For Dash banede vejen for sejr med René Kjær i sulkyen i 1:20,2/2140 m. foran Fatter Tir, mens Cash For Dash holdt tredjepladsen.
Aftenens bedste præstation stod Kenneth P. Hansen-trænede Enzo Design for. Galoperede kort efter start i spids, men kom sidenhen tilbage og nåede spidsen efter 700 meter. Herfra sejrede parret i 1:15,9/2140 m. Auto. Eistee Bakkely og Start Next Move fulgte på de efterfølgende pladser.
René Kjær hjemførte den tredje sejr med Heidi Nygaard-trænede Fernando N L. Ekvipagen nåede tidligt føringen og herfra var der ingen problemer med at sejre i 1:16,1/2140 m. Auto. Andenpladsen til Count On Me K G, mens tredjepladsen endte hos Sofarsogood.
Det blev til den obligatoriske sejr til Steen Juul, der ellers havde kørt i galop med flere heste. Det skete dog ikke for Enjoy The Game, der kunne afgøre til slut i 1:15,2/2700 m. foran Dazzling Diamond, mens Vakse Viggo tog tredjepladsen.
Anders Rygaard Jensen sejrede med Martin Jahn-trænede Deserts Machoman, der sejrede i 1:18,0/2140 m. Auto efter at have overtaget spidsen efter 600 meter. Livi Midnight var anden, mens Nikita Montoya var tredje. Det endte i galop for hidtil ubesejrede Evoque.
Hjemmebanens Henrik Thomsen fandt også vej til vinderpladsen. Med Urgent Face, der kunne overtage fronten efter 800 meters kørsel. Holdt konkurrenterne bag sig resten af vejen og vandt i 1:15,7/2140 m. Auto foran Attention Bøgedal og Eastern Promise.
De to sidste løb efter pausen gik til Cato Mosebo og Flemming Nielsen i 1:18,5/2160 m. med Greve Montechristo og Hils Titan på de to næste pladser samt Buster Ghost S med Lasse P. Salee efter tidlig føring i 1:19,0/1640 m. Her var Vellegrino S anden og Viktor Flirt tredje.
Se dagens løb her.
- Løb kan ses her.
- Løb kan ses her.
- Løb kan ses her.
- Løb kan ses her.
- Løb kan ses her.
- Løb kan ses her.
- Løb kan ses her.
- Løb kan ses her.
Foto af Danny Stenbæk.






