Rene Jonassen – Fremragende arrangement
De senere dage har vi omtalt Store Hestedag, hvor en flok frivillige har gjort en kæmpe indsats. Vi bemærkede i weekenden at den tidligere derbydeltager og derbytreer Felix var på startlisten, hvilket fik os til at ringe til travtræner Rene Jonassen.
“Jeg var til stede i Roskile, og må rose arrangementet meget. Det var flot sat sammen, og det var overskueligt, så folk kunne få det hele med, indleder Rene Jonassen.
Jeg bemærkede også et pænt fremmøde, og sporten fik vist sig flot frem. Jeg har kun positivt at sige om arrangementet som jeg inderligt håber, kan blive en tilbagevendende begivenhed.
Der er opbakning fra min side næste år, hvis man vælger at deltage, lyder det fra Lunden-træneren som vi fanger mellem træningspas på Skovbo.
Du må meget gerne formidle og citere mig for de ting her. Vi skal have de positive historier ud, og en positiv historie er denne bestemt.”

Thomas Fischer ligeledes imponeret
I en tid, hvor travsporten for det mest kun bliver omtalt negativt, blev man da helt glad i låget efter i dag at have deltaget ved Store heste dagen i Roskilde.
På grund af Karina Rindm, har hestesporten i dag afviklet en helt fantastisk travsports dag i Roskilde.vKarina Rindom havde i samarbejde med Store Hestedags Teamet fået et Streetrace op og stå på en 200 meters ligeud bane på dyrskuepladsen.
Her deltog otte heste i fire indledende heat, derefter semifinale og finale. Langt over 1000 mennesker var tilskuere til de spændende løb. Derudover var travsporten i den Store Arena i 25 min, hvor der også var flere tusinde tilskuere. Hvor pony, monte og travsporten blev omtalt og præsenteret.
Vil I ikke nok næste gang, i møder Karina, Zasja, Niklas Roed + alle de andre frivillige som var der i dag fra 7 til 18, og som også skal være der i morgen. Bare giv dem hånden og sige tak for den kæmpemæssige indsats, de har ydet på vegne af os allesammen. De har brugt op mod to måneder på dette arrangement, lød det fra Thomas Fischer i lørdags.
Hvad er Store Hestedag
Store Hestedag er Danmarks største udendørs heste- og hundeevent. Arrangementet har 25.000 følgere, bare på Facebook.
Roskilde Dyrskue/Store Hestedag blev afholdt første gang i 1884 og har siden været en fast tradition. I 1969 flyttede dyrskuet fra Bellahøj til Dyrskuepladsen i Roskilde, hvor arrangementet har været afholdt lige siden.
Med over 90.000 besøgende på hele weekenden er Roskilde Dyrskue landet største dyrskue, skriver man på egen hjemmeside.
Dansk Travsport har i weekenden dermed haft stor mulighed for at oplyse, rekruttere og vise Travsporten frem på bedste vis.







