Redaktørens hjørne – Det irriterer mig
Lad det være sagt med det samme – Jeg forstår ikke medie/kommunikationsstrategien i Dansk Hestevæddeløb. Det omhandler denne udgave af redaktørens hjørne.
Undertegnede ved godt at man ikke vinder nogen popularitets konkurrence ved at sætte spørgsmålstegn ved tingene i dansk travsport. Jeg driver dog ikke travmedie for at være populær eller få enkelte klap på skulderen.
Det er nemt at skyde til højre, så jeg vil i denne skrive gøre det helt konkret, for jeg forstår ganske enkelt ikke den mediestrategi der føres i dansk travsport, og de mange muligheder man ”bare” lader passere.
Den seneste er der to episoder som er himmelråbende. Den kommunikation omkring John Kirketerps stop i Dansk Hestevæddeløb er håndteret fuldkommen udenfor normale normer.
Den organisation som man er formand for, melder ikke noget, mens et privatmedie har historien om John Kirketerps stop i Dansk Hestevæddeløb. Det er amatøragtit, og fuldkommen udenfor normale rammer. Jeg vil f.eks. gerne se DBU med samme mediestrategi – Det kommer ikke til at ske, og forestil jer lige den danske presse, hvis det samme forløb var tilfældet. Mediestorm siger jeg bare.

Potentielt 500.000 seere er ikke nok
Undertegnede forsøgte og forsøgte at skabe interesse for TV Midtvest fine indslag om travsporten og, ikke mindst Oliver og Freja Friis. Et sødt og rørende indslag, hvor sporten blev fremvist på en positiv måde.
Et indslag med et seerpotentiale på 500.000 mennesker, og dermed en fremragende platform for dansk travsport. Det er ikke nævnt med en linje før, eller efter udsendelsen på TV Midtvest.
Det irriterer mig ikke kun, jeg bliver faktisk godt gal i skralden. Nu har sporten en oplagt mulighed for at få medietid, en mulighed for at blive vist positivt frem, og sådan en historie finder man ikke plads til at nævne.
Jeg forstår det ikke, når man ugen før bringer billeder og artikelmateriale fra Store Hestedag. Her er en oplagt mulighed for at følge op med endnu en positiv vinkel på sporten.

Vi skal tage de muligheder der er
Det er en kendsgerning at dansk travsport har svært ved at komme gennem nåleøjet når diverse sportsmedier samt nyhedsmedier skal udfylde deres platforme.
Der er mange sportsgrene at tage af, og travsporten står ikke først i køen. Det gjorde sporten måske engang, men ikke længere, og netop den kendsgerning betyder også at sporten selv må bakke op.
Det er ikke noget nyt at undertegnede ikke forstå mediestrategien i dansk travsport. Det forstod jeg heller ikke, da omtalen af Extreme og dennes EM-triumf var ”glemt” i flere dage.
Det er nemt at pege fingre, men kan vi dog ikke gøre det bare lidt bedre for at få de positive/gode historier ud om dansk travsport. Det håber jeg.
Skrevet af Ulrik Pedersen/Redaktør/indehaver af Travet.dk.






