Redaktøren mener: På grænsen til det tåbelige
I en tid, hvor travsporten kæmper en kamp mod afgiftsforhøjelse og de generelle udfordringer, som hele sportens verden står overfor, så gør sporten ikke tingene meget nemmere for sig selv i forsøget på at udbrede kendskabet til sporten.
Udbredelsen af spillet og ikke mindst kendskabet til spillet besværliggøres i forhold til andre lande, og hvorfor egentlig.
Hvordan sælger man sporten til nye spillere, samarbejdspartnere med flere?
Travsporten handler om væddeløb og oplevelser. Derfor skal der være fokus på dette, og her skyder travsporten sig selv i foden i forsøget på at udbrede sporten.
Et kig på det svenske travmedie Travronden, så ser man foruden daglig nyhedsdækning, også en meget stor fokus på de svenske væddeløb. Travronden har således mulighed for at bruge de svenske løbsrepriser i deres optakt og efterbehandling af alle løbsdage.
Til sammenligning er dette fuldkommen utopi i Danmark. Travet.dk vil gerne være med til at udbrede kendskabet til sporten, men også gerne bidrage en lillebitte smule til en øget fokus på det tingene handler om – VÆDDELØBENE.
Det kan vi ikke få lov til, og senest har vi fået den samme ligegyldige, og hovedrystende sang fra direktøren i Dansk Hestevæddeløb. Hvis man reelt vil udbrede kendskabet til sporten og ikke mindst spillet, så må man sælge sporten på det tingene handler om.
I Sverige har hjemmesiden Maharajah.se et hav af medieplayers lagt op på deres side. Her viser man løb fra Sverige, Frankrig, og en gang imellem kommer der også danske væddeløb frem på skærmen.
Det er tankevækkende, da Morten Arnesen fra Dansk Hestevæddeløb så sent i sidste uge afviste Travet.dk endnu engang. En Morten Arnesen, som i samme moment kunne fortælle, at man havde accepteret, at de danske trænere viser deres hestes repriser på egne Facebook sider.
Dermed er materialet ude offentligt, men IKKE til brug for de danske medier, der på denne måde kunne være med til at udbrede kendskabet samt øge fokus på det sporten skal leve af om få år – Spillet på heste.
Årsagen til afvisningen af de danske travmedier, skal findes her:
”Adgang til mediaplayer er tilbudt spiludbydere (DS og Bet25) for at fremme spillet og sporten. Der er store udgifter forbundet produktionen af løbene, samt til at drive Fast Track-universet.
I tillæg har vi fået oplyst, at man ønsker at sikre trafikken til netop Fast Track-universet.
Det siger han bare ikke
Morten Arnesen siger helt konkret, at trænerne gerne må bruge løbsrepriser til egne platforme, men de danske medier må ikke bruge samme materiale til at udbrede kendskabet til sporten, da det er forbeholdt DS og Bet25, da man vil sikre trafik til investeringen ”Fast Track-universet”.
Jeg troede i mit naive sind, at det handlede om at få så mange til at interessere sig for vores fantastiske sport, og dermed tiltrække nye spillere, hesteejere med mere. Den holdning skal også ses på baggrund af, at sporten skal finansiere sig selv om få år.
Husk Ja-hatten Ulrik
Husk ja hatten kære Ulrik, sådan har det lydt siden 2014, hver gang man tillader sig at sætte spørgsmålstegn ved tingene.
Det er dog svært lige i dette tilfælde, når man giver trænere og enkelte spiludbydere lov til at benytte sig af medieplayers og indlejring af videomateriale, mens de danske travmedier, som gerne vil være med til at udbrede kendskabet til sporten, spillet m.m., dem afviser man på baggrund af trafik til et Fast Track univers.
Nu begrænser man sig, hvor man i stedet kunne udvikle og det må man gerne have en holdning til!
Hvorfor lade sig begrænse, når nu de danske medier gerne vil bidrage og gerne vil være med til at udbrede sporten. Sporten skal synliggøres og markedsføres, men sporten spænder ben for sig selv ved at lade sig begrænse, som i dette tilfælde med løbsmaterialet.
Sætter hatten på DTC
I DTC´s-skrivelse kunne man den 24. november læse følgende:
”På et bestyrelsesmøde i starten af oktober nedsatte DTC tre arbejdsgrupper, der i øjeblikket ser på, hvordan travsporten fremadrettet skal drives såvel strukturelt som økonomisk. De tre arbejdsgrupper har fokus på henholdsvis ’struktur’, ’økonomi’ og ’synergi og forretningsudvikling’.”’
Her kan man håbe på, at der sidder nogle fremtidssynede ledere der kan se på, hvordan vi får udbredt sporten og kendskabet til denne.
Denne skrivelse er skrevet med et ønske om at få lov at bidrage til udbredelsen af travsporten, og dette gøres bedst ved at få en øget fokus på det tingene handler om – De danske væddeløb.
Det har vi ikke fået lov til endnu!
