Pressemeddelelse fra Bornholms Brand Park
Efter 15 års forrygende samarbejde traver vi nu i solidt tempo mod de 20!
I 15 år har Bornholms Brandforsikring A/S støttet op om verdens mindste travbane. Og igennem 15 år, har verdens mindste travbane
– med det store hjerte, stolt båret navnet Bornholms Brand Park.
3 gange har Bornholms Brandforsikring A/S været travbanens største sponsor og i forbindelse med Åbent Hus-arrangementet den 1. april 2023 på Bornholms Brand Park,
blev sløret løftet for endnu en 5 års periode, hvor Bornholms Brand Park er en realitet – såvel af navn som af gavn.
Og det er vi i Bornholms Travselskab rigtigt glade for!
Samarbejdet har stor betydning for travbanens fortsatte udvikling og samtidig tror vi i Bornholms Travselskab på, at lokal sport forankret i et samarbejde med det lokale erhvervsliv er vejen frem for en bæredygtig økonomi, hvor Bornholm tager ejerskab for deres Travbane til glæde for sportens udøvere og for vores mange gæster – både de lokale og alle de turister, der hvert år finder vej ind i skoven.
Bornholms Travselskab takker for de sidste 15 år og hilser de næste 5 år velkommen!
Foto af Morten Holten
Bornholms Brand Park 1. april 2023
Fotograf Torben Ager – Travfoto Bornholm







