Preben Kjærsgaard har vundet Oslo Grand Prix
En dansk kusk har formået at vinde Oslo Grand Prix siden løbets start i 1966. I 1990 vandt Preben Kjærsgaard løbet med sin amerikaner Meadow Roland.
Ulf Nordin vandt i 1984 løbet med Hictory Almahurst, og hesten var danskejet i form af M. C. Andersen.
I dag er det så populært at skrive historisk materiale, men den hesteejer er der ikke mange linjer om på nettet i dag.
Hvis der er, så undskylder vi på forhånd, men vores research har ikke givet meget.
Meadow Roland
Få danskejede heste har haft så stor international succes som amerikanskfødte Meadow Roland (Nevele Pride), der udover Oslo Grand Prix vandt en række andre storløb, bl.a. Copenhagen Cup tre år i træk (1988-90).
Meadow Roland vandt også et forsøg i Elitloppet (1989), men galoperede fra start i finalen. Han var desuden nummer tre i VM-løbet på Yonkers Raceway i New York.
Det blev til 52 sejre og en indtjening på 5,4 millioner kroner.
Meadow Roland stoppede karrieren i 1991 efter en gaffelbåndsskade.
Det startede i Billund
Sin karriere indledte Preben Kjærsgaard i Billund, og der var han indtil starten af 80’erne, hvor det var Lunden, som lokkede træneren på den anden side af vandet.
Fra Charlottenlund Travbane gik turen i starten af 90’erne videre til Belgien, inden at Tyskland og sidenhen Sverige kaldte på Preben Kjærsgaard.
Efter en del år i Sverige vendte Preben Kjærsgaard “hjem” til Odense, hvor han havde sin licens indtil den atter kom tilbage til Lunden.
Igennem årene har Kjærsgaard haft masser af gode heste i sin varetægt og den bedste af disse er uden tvivl Meadow Roland.
Tog licens i 1974
Preben Kjærsgaard bestod trænereksemen i maj 1974.
Siger man Handybus, Meadow Roland, Frække Frederik, så siger man også Preben Kjærsgaard. Preben Kjærsgaard har haft rigtig mange gode heste i sin karriere. Mest berømt er nok Meadow Roland, Handybus og så har han vundet Dansk Trav Derby med Adam Paradiso og Frække Frederik.
I starten af 1970’erne indledte Preben Kjærsgaard sin karriere i travsporten. Her havde han op gennem 1970’erne stor succes med flere championater og en række storløbssejre til følge.
Siden gik turen til Charlottenlund Travbane. Det er ligeledes blevet til ophold i Belgien, Tyskland og Sverige i en lang karriere.
Note – En del af denne skrivelse, har været bragt tidligere.
Fotos af:
Burt Seeger
Kjeld Mikkelsen – KM FOTO.





