Poul Kraghs Mindeløb til familien Hovgaard
Torben Hovgaard og hustruen Henriette Hovgaard kan i øjeblikket gå på vandet. I fredags kvalificerede man to heste til Dansk Trav Derby, og i dag kunne det hårdt satsende ægtepar se Jeppe Rask køre først over målstregen bag staldens Jamaica Gardenia (Ens Snapshot).
Jamaica Gardena, er opdrættet af Martin Andreasen og er er efter Ens Snapshot og hoppen True Vallee Bay. I dag debuterede Jamaica Gardenia ved at vinde Poul Kraghs Mindeløb.
Bo Westergaard kunne fra start køre til spids med Joy Me, og dette med Jamaica Gardenia bag sig. I tredje par placerede Martin Hansen sig med, egentrænede I´M Al´s Princess. De første 500 meter afviklede man efter 1.20,8.
Vi bemærkede samtidig at Steen bag Jack Wee havnede som den første i andet spor. Det gav samtidig andet par udvendigt til Gordon Dahl og In The Shadow.
Den førende Joy Me afviklede 1000 meter efter 1.20,7, og i samme moment gik udvendige Jack Wee tættere frem udvendigt. Der blev kørt stærkt ind i sidste sving, hvor Ine The Shadow galoperede som den ellers skulle afsted gennem tredje spor.
Det gav angrebsplads til Jamaica Gardenia og Jeppe Rask. Skive-træneren udnyttede omgående muligheden og angreb direkte. I en hastig afslutning kunne Jamaica Gardenia afgøre til karrierens første sejr.
Vindertiden blev 1.18,8/1800 m. Auto.
Se løbet her.
Foto Ole Hindby.
–







