Pi har haft mange udfordringer
Travet.dk har taget pulsen på den tidligere Aarhus-træner Julie Malmros, der p.t. har to heste på sin træningsliste.
Den ene af hestene er Pi, der startede på Jydsk Væddeløbsbane i fredags, hvor den kunne vinde for Michael Lønborg. Det var hestens anden årssejr.
“Jeg er super godt tilfreds. Hun er ikke hårdt trænet. Hun har haft rigtig mange udfordringer, som alle sammen kan hænges op på, at hun er utrolig ambitiøs og glad for sit arbejde. Det giver nogle udfordringer, som jeg prøver at navigere lidt i”, fortæller Julie Malmros til Travet.dk.
“Lidt atypisk i forhold til andre travheste, så havde hun ikke trænet de seneste 10 dage, da hun startede i fredag. Det er lidt atypisk, men det sætter præstation i relief. Det er en af de bedste heste, som jeg har trænet udenfor”, fortsætter Julie Malmros.
Udover Pi, står Julie Malmros også for træningen af Icing La Marc, der dog endnu ikke har startet i 2025.

Tidligere travtræner
1975-fødte Julie Malmros har B-licens nu, men det har tidligere været levevejen for den jyske pige. Det er dog nogle år siden, at hun har professionel trænerlicens, som dog blev indleveret efter nogle år.
“Jeg startede i 2003 og sluttede i 2008”, siger Julie Malmros, der også havde job i Randers.
“Jeg arbejdede på en produktionsskole. Vi startede en travlinje op – Vagn Juhl Larsen og jeg. Det var kort tid efter jeg startede som træner. Jeg havde gården, jeg havde heste på JVB og så havde jeg fuldtidsjob deroppe”, udtaler den tidligere træner.
“Det kneb lidt med at få timerne til at nå.”

Jeg har en svaghed for de her heste, som er gået i stykker, eller har lidt udfordringer. Det der med at starte i løb, er ikke så vigtigt for mig.
Det finder stor glæde i at tænke og få dem til at bruge sig rigtigt og ad den vej fikse dem, få dem i orden, og få dem til at fungere.”, siger Julie Malmros til Travet.dk.
Fotos af
Ole Hindby.
[useful_banner_manager banners=11 count=1]







