Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Lets go Ostedantik i sæsondebut

Den nu 3-årige Lets go Ostedantik sæsondebuterer i forbindelse med Musketerdagen på Biocerc Trav Arena i Skive på søndag.

Lunden-træneren Steen Juul har igennem årtier leveret den ene årgangshest efter den anden, og 2024 var heller ingen undtagelse.

Det blev til sejr i årets største 2-årsløb, da Lets go Ostedantik kunne vinde Dansk Opdrætningsløb for sin træner i tiden 1.16,0/2000 m. Auto.

Sejren i Opdrætningsløbet var afslutningen på en sæson, der bød yderligere fem starter for den nu 3-årige Credit Winner-datter.

En sæson, der også gav 443.000 kr. i præmier, og dermed blev den mest vindende danskfødte 2-åring sidste år.

 

LHL2251.NEF

Spor fem på søndag

På søndag gælder en start i Pay Dirts Mindeløb, hvor der køres om en førstepræmie på 60.000 kr. i 3-årsløbet.

Otte heste kommer til start i storløbet i Skive, og for Lets go Ostedantik bliver det med spor fem over 2060 m. Auto.

Blandt modstanderne er Lomesomerider og Lamborghini C N, der vandt henholdsvis fjerde og femte i Opdrætningsløbet.

Steen Juul har foreløbigt vundet Pay Dirts Mindeløb en enkelt gang. Det var i 1999 med Dragon Flamingo.

 

Steen Juul D2I3292

En institution i Dansk Travsport

Mange danskere kender efterhånden Steen Juul, hvad enten man er travinteresseret eller ej. Lunden-træneren er en institution i Dansk Travsport.

Efter at være udlært hos sin svigerfar Børge Simonsen, blev Steen Juul selv træner med base i Skive og sidenhen også på Lunden.

Det blev til en enkelt afstikker til Halmstad-banen i Sverige, inden han vendte tilbage til Charlottenlund Travbane igen.

Steen Juul er også kendt som Mr. Derby, hvor det er blevet til 10 derbysejre som kusk, senest med Festival Of Speed i 2021.

Fotos af

Burt Seeger

Kim Gudmand

 

 

[useful_banner_manager banners=3 count=1]

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK