Peter Rudbeck til Solvalla
Peter Rudbeck spænder buen for staldens Sisi Barosso (Face Time Bourbon).
Peter Rudbeck har høje forventninger til staldens lovende hest, Sisi Barosso (Face Time Bourbon), som næste lørdag deltager i løbet Margarethas Tidiga för 3-åringar for heste med en indtjening under 150.000 svenske kroner på Solvalla.
Sisi Barosso har indledt karrieren med tre sejre og to andenpladser i fem starter.
Se seneste start her.
–
En spændende afstamning
Face Time Bourbon var en helt særlig væddeløbshest. Han dominerede sin generation i Europa med to sejre i Prix d’Amérique, satte tre verdensrekorder og løb hele fire gange under 1.10 over 2.100 meter. Ud af 34 starter vandt han imponerende 29 løb.
Hendes mor, Bibi Barosso, er ikke bare tidligere vinder af det hollandske Hoppederby, men tog også det åbne Derby mod hingstene året efter – en præstation, der taler for sig selv.
Sisi er desuden helsøster til flere bemærkelsesværdige heste. Toto Barosso blev solgt for 140.000 euro, Gigi Barosso for 80.000 euro, og Pepe Barosso gik for en million svenske kroner. Senest blev helbroren Thor Barosso solgt for hele 1,4 millioner svenske kroner i 2022.
Bibi Barosso var en rigtig superstjerne for Hugo Langeweg Jr i Holland og vandt flere løb som tre- og fireårig. Karrieren fortsatte fremad, og hun blev kåret som Årets ældre hoppe to år i træk.




