Peter Rasmussen hyldes
Manden bag derbyvinderen fra 1997 Peter Rasmussen bliver hyldet på hjemmebanen. Peter Rasmussen er født d. 13 marts 1963, og Skive-træneren startede sin trænervirksomhed op 31 år efter i 1994.
Peter Rasmussen har mange jern i ilden og foruden at være travtræner, er Peter Rasmussen også underviser på Skive-banens travskole.
For mange år siden flyttede Peter Rasmussen til Jylland. Efter at have tilbragt adskillige timer på den bornholmske travbane for at følge forældrenes heste og deres kuskekarriere, Inger og Leo Rasmussen, tog han selv kørelicens.
Peter Rasmussen nedsatte sig siden som travtræner ved Skive-banen.
En trænerkarriere der især kulminerede i 1997, hvor han stod som træner af årets derbyvinder Atom Tess. Nummer 2 i 1997-derbyet var Aqua New med Lars Lykke, mens Palle Günther blev 3. med Aladdin Star.
Peter Rasmussen har prøvet det meste i sit virke som professionel travtræner. Det er også blevet til store internationale resultater.
Peter Rasmussen og familien har gennem en årrække opdrættet en del heste med hoppederbyvinderen Amulet (Ens Snapshot) som den til dato klart bedste.
Skive-træneren er lidt ud over normalen. Foruden at være bundprofessionel med alt, hvad han foretager sig, så er Peter Rasmussen også en mand, der siger hvad han mener.
Foto Burt Seeger.
–

Husker du, var en række indslag, som Travet.dk lavede i 2021.
Et af de indslag/artikler vi lavede var om derbyvinderen fra 1997. Peter Rasmussen førte Atom Tess frem fra plag til europaeliten, og i denne skrivelse kan du gense to indslag om den fantastiske traver.
Atom Tess, vandt 32 af karrierens 84 starter, og præmiesummen sagde 4.368.060 kroner. Hesten var opdrættet af Emma Knudsen ved Skive og ejet af Stald Tess.
Karrieren bød på starter i Elitloppet og C. L. Müllers Memorial. Sidstnævnte løb vandt Atom Tess ovenikøbet velassisteret af Flemming Jensen i 2001. Det skete før prominente navne som Com Hector og Magnifik Sund.
Der var drama i derbyet 1997, da Atom Tess galoperede for Steen Juul som storfavorit. Atom Tess kom dog tilbage og sejrede i tiden 1.17,7/3000 m. Auto.
”I nogle år var jeg jo næsten mere sammen med Atom Tess end med min kone Lone, fortalte Peter Rasmussen i et indslag på Bornholms Brand Parks hjemmeside i 2018.”
Atom Tess blev 25 år gammel og gik bort i 2018.
Travet.dk har fundet derbysejren fra 1997 samt V75 sejren fra Jægersro, hvor Atom Tess slog en af datidens bedste 4-åringer i General November.
Se disse løb.
–





