På besøg hos Kim Pedersen
Med udgangspunkt i Holt Gård blomstrer Kim Pedersens forretning. Travet.dks samarbejdspartner Trav365.no har besøgt danskeren, der har gjort det skønt at være dansker i Norge, og som leverer resultater løbende.
Jeg synes, vi har nogle af de bedste faciliteter i landet, siger Pedersen.
Han råder bla. over en 900 meter ligeud bane, stier og sandgruppe.
– Vi har fundet vores ståsted nu. Jeg føler, at hestene er mere stabile og i god form nu. Samtidig har jeg nok ikke haft sådan en bredde og et antal heste som nu.
Der er flere heste, der trækker læsset, hvorimod der måske har været en før, siger han.
Han roser samtidig medarbejderne.
– De er fantastiske og knokler på døgnet rundt, roser han.
Her er Pedersens vurderinger og et lille besøg i stalden. Se indslaget nederst.
Det er blot seks år siden nordjyden Kim Pedersen nedsatte sig selv som selvstændig travtræner i Norge, og resultaterne har været der med det samme.
I juli 2017 nedsatte Kim Pedersen sig som selvstændig travtræner med tilknytning til Bjerke-banen i Norge. Her har han etableret sig som en af Norges førende trænere.
Kim Pedersen, vandt i 2020 år sit første klassiske løb som træner da High Flyer, vandt en sikker sejr i Norsk Trav Kriterium med en førstepræmie på ¾ million kroner.
Kim Pedersens har også formået at vinde E3-finalen, hvor Hennessy AM og Erik Adielsson sejrede. En sejr, der indbragte 950.000 skr.
Travtræner Kim Pedersens forældre Linda og Jan Pedersen blev i november 2021 enige med Bjerke Travbane om at drive staldkroen videre.
Det har de gjort med stor succes og stor medieomtale.
Nu er familien så samlet i Norge.







