Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Optakt til Lunden

Førstedagen af derbymeetinget køres i dag på Charlottenlund Travbane, og det er med et ti løb stort program.

Der blev startmeldt 106 heste til løbene i dag, og indtil videre er blot to heste udgået til løbene i dag, der indledes kl. 15.45.

Steen Juul er førende blandt trænerne, men han er udelukket i derbymeetinget og kører således blot Jigger i Dansk Trav Derby.

Det er blevet til 25 sejre for Steen Juul, og han har et godt hul ned til René Kjær med 13 sejre og Birger Jørgensen med 12 sejre.

Både René Kjær og Birger Jørgensen er til start i eftermiddag, og de har henholdsvis fem og syv køreture i løbet af løbsdagen.

Niclas Steinlein 822x480 1

Ni jockeyer til start i Jockeyserien

Der køres endnu en afdeling i Jockeyserien i eftermiddag, og her er ni heste blevet tilmeldt med samme antal jockeyer.

Favorit er Katoki med Niclas Steinlein. En hest, der kommer til start med tre sejre i seks starter, og som trænes af Søren Kolberg.

Magnus M. Nielsen får også en spændende køretur, når han sidder bag Morten Juul-trænede New York Lobell.

Også Kenneth Andersen og Trine Austevoll har mulighed for at være i kampen om de gode placeringer med Røde Orm og Manhattan Trot.

Zasja Obel

Mange amatører til start

Charlottenlund Travbane afvikler to løb, der er forbeholdt amatørkuskene, og her har der været rift om at få plads i løbene.

Der starter henholdsvis 14 og 15 heste i de to løb, hvor Notorious Zon og Tchai Bakkely er vindertippet i amatørløbene.

Inden løbene er det Zasja Obel Sørensen, der er førende blandt amatørkuskene og det er hun med fire sejre i 2024.

Det samme antal har Nicolai Haagensen, men han har en andenpladsen mindre end Zasja Obel Sørensen.

Fotos af

Burt Seeger

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads