Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Optakt til Aarhus

Det er Jydsk Væddeløbsbane, der står for dagens anretning, og det gør man med et ni løb stort program.

Anita Gregersen-trænede Incitanus Sotto skal forsøge at tage pladsen fuld, når den starter i Aarhus her til eftermiddag.

Hesten har startet fire gange på Jydsk Væddeløbsbane i år, og den har endnu ikke forladt banen uden at have vundet.

Det er Michael Lønborg, der sidder i sulkyen bag fireåringen, som har fået spor ni over 1800 m. Auto med 12.500 kr. i førstepræmie.

Incitanus Sottos far Express Bourbon er også far til Karat C N, der vandt Dansk Trav Kriterium på Lunden i søndags.

Solon med John Gommans Bornholms Brand Park 24 juni 2020 Fotograf Torben Ager Travfoto BornholmTKA 7679

Lønborg jagter championat

Michael Lønborg har igen i år været stærkt kørende, og inden løbsdagen i Aarhus er hans førende blandt trænerne.

Det er blevet til 25 sejre i 2024, og det er syv mere end Birger Jørgensen på andenpladsen og otte mere end René Kjær.

Udover Incitanus Sotto skal Michael Lønborg også i sulkyen ved yderligere tre lejligheder på løbsdagen i Aarhus.

Lønborg kører Jetset, Mountain Affair og Happy Ice. De to sidste står Aarhus-træneren selv for træningen af.

Kim Madsen

Madsen i overlegen føring

Hos amatørkuskene er Kim Madsen stukket af i kampen om championat. Han fører således med ni sejre inden dagens løb.

Kim Madsen har blot en enkelt køretur i dag, og det er med Flash De Bucy, der er tippet som anden i banens officielle program.

Kasper Foget er foran i kampen om jockeychampionatet, men kun i kraft af flere andenpladser end Noah Holse og Magnus M. Nielsen.

Endelig så er Camilla Borum den eneste montérytter, der har vundet to løb på Jydsk Væddeløbsbane i år, og hun er med i montéløbet.

Fotos af

Ole Hindby

Torben Ager

Gorm Foto

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads