Optakt til Aarhus
Optakt til Aarhus
Jydsk Væddeløbsbane slår i eftermiddag portene op til Saturday Night Racing med ni løb på under tre timer.
Der er lagt op til nogle spændende løb på den jyske oval, hvor der er gæstende trænere og kuske fra steder i Danmark.
Birger Jørgensen er godt på vej mod et nyt champion på sin mangeårige hjemmebane, og er i klar føring inden dagens løb.
På forhånd er Birger Jørgensen vindertippet i to af løbene i Aarhus med Christian Lindhard-trænede Shelly og Kopper Dust.
Shelly gør sin fjerde start i karrieren, men har fortsat sin første sejr til gode. Det er tredje gang at Birger Jørgensen kører hesten.
Det er foreløbigt blevet til syv sejre i år for Kopper Dust. Seks af sejrene er kommet i Aarhus, hvor den jagter titlen “Årets sejrshest”.
Kjær jagter årssejr nummer 100
Inden løbsdagen på Jydsk Væddeløbsbane, har René Kjær vundet 99 gange i Danmark i år, og kan måske runde 100 sejre i dag.
Den fynske træner og catchdriver er i sulkyen seks gange i Aarhus, og har på forhånd størst chance med Lelle A T M.
Udover Lelle A T M skal René Kjær også køre Veltiner, Keep Z Hyrdehøj, Nimrod Greenwood, Hope For More og Eye Catcher C.
René Kjær har indtil videre 15 sejre i Aarhus i år, hvor det er blevet til 19 sejre for Michael Lønborg og 16 sejre for Steen Juul.
Travet.dk tipper
Vi har gennemgået baneprogrammet til løbene, hvor der er et V5-spil og et V4-spillet på programmet i Aarhus.
V5-forslag (480 kr.)
1. afd.: 2-4-8-9
2. afd.: 2-6-7-8-9
3. afd.: 1-3-5-6
4. afd.: 2-3
5. afd.: 8-9-10
V4-forslag (240 kr.)
1. afd.: 1-3-5-6
2. afd.: 2-3
3. afd.: 8-9-10
4. afd.: 1-3-7-8-9
Baneprogrammet kan læses her – og det er muligt at spille med løbene ved at klikke på banneret herunder.
Fotos af
Hesselborg Foto
Burt Seeger
Gorm Foto
[useful_banner_manager banners=19 count=1]






