Optakt – Jydsk Væddeløbsbane
Det er Aarhus, der står for dagens menu. Det sker med et program på ni løb, der forventes afviklet på under tre timer.
Som vi har skrevet tidligere på dagen, så er Lunden-træneren Steen Juul på plads i Aarhus med flere heste i transporteren.
Inden løbsdagen er Birger Jørgensen foran netop Steen Juul, og det er blot en sejr, der skiller de to kuske ad.
Birger Jørgensen deltager i flere af løbene, og han er også vindertippet med Hattivatti i et af løbene.
Blandt jockeyerne er det Casper M. Nielsen, der fører og han har mulighed for flere sejre, da han kører i fire af løbene.
Amatørchampion fører også i år
I 2022 vandt Pernille Bye Hansen amatørchampionatet på Jydsk Væddeløbsbane, og hun fører også foreløbigt i 2023.
Hun har flere heste til start på sin hjemmebane, men det er kun Tarzan Gardenia, som hun forvalter chancen bag.
Camilla Svendsen vandt årets første montéløb i Aarhus, men deltager ikke i dagens montéløb på den samme bane.
Tyskeren Ronja Walter gæster Aarhus med Zauni, der tidligere i år vandt et montéløb på Charlottenlund Travbane.
Foto – Hesselborg Foto
Tags: Jydsk Væddeløbsbane






